Annonce
Asien

33 universitetsansatte er omkommet i busulykke i Indien

Kun en person overlevede, da en bus kørte af en bjergvej og styrtede ned i en dyb kløft i det vestlige Indien.

I alt 34 ansatte fra Dapoli Landbrugsuniversitet befandt sig i bussen, da den kørte galt på en bjergvej i Raigad-distriktet i delstaten Maharashtra. Foto: AP

33 personer er omkommet, efter at en bus er styrtet ned i en dyb kløft i det vestlige Indien.

Det oplyser de lokale myndigheder natten til søndag dansk tid, skriver Al Jazeera.

I alt 34 ansatte fra Dapoli Landbrugsuniversitet befandt sig i bussen, da den kørte galt på en bjergvej i Raigad-distriktet i delstaten Maharashtra.

- 34 personer var til stede i bussen, 33 personer døde. Kun en person overlevede mirakuløst styrtet og kunne efterfølgende informere myndighederne om ulykken, siger Vijay Suryawanshi, en embedsmand i Raigad distriktet.

Ifølge lokale medier ankom adskillige ambulancer og 15 læger efterfølgende til ulykkesstedet.

Bussen var på vej mod en populær destination i bjergene, hvor de universitetsansatte skulle holde en picnic, da uheldet indtraf.

Indiens premierminister, Narendra Modi, har udtrykt sin sorg over ulykken på Twitter.

- Jeg er bedrøvet over tabet af liv i busulykken. Jeg kondolerer til dem, der har mistet deres kære, skriver han.

Indien er det land i verden, hvor flest mennesker mister livet i trafikken. Mere end 110.000 personer omkommer i trafikuheld om året.

Tidligere denne måned døde 48 personer, mens 11 blev såret, da en overfyldt bus kørte galt på en glat vej og styrtede ned i en dyb kløft.

Hovedparten af trafikulykkerne i Indien skyldes uforsvarlig kørsel, dårligt vedligeholdte veje og køretøjer i for ringe stand.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her