Annonce
Asien

Sydkorea forkorter arbejdsugen til højst 52 timer

Arbejdsgivere, der tillader deres ansatte at arbejde mere end de bestemte 52 timer, risikerer fængselsstraf eller en klækkelig bøde.

Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, har kæmpet for en bedre arbejdsbalance, siden han tiltrådte præsidentembedet i maj sidste år. Foto: Kim Hong-Ji/AP

Sydkoreanerne er kendt for at have en arbejdsmoral udover det sædvanlige. Men nu kan de hårdtarbejdende sydkoreanere blive tvunget til at tage en slapper.

Den sydkoreanske regering har nemlig besluttet at indføre en lov, der skærer arbejdsugen ned fra 68 til højst 52 timer. Loven gælder i første omgang landets offentlige institutioner og virksomheder med over 300 ansatte, inden den senere træder i kraft hos landets mindre virksomheder.

Det skriver britiske Telegraph.

Antal gennemsnitlige arbejdstimer om året per indbygger

1. Mexico: 2.255 timer

2. Costa Rica: 2.212 timer

3. Sydkorea: 2.069 timer

4. Grækenland: 2.035 timer

5. Chile: 1.974 timer

6. Rusland: 1.974 timer

Skandaleramt Sydkorea går til valg - unge ønsker forandring

Sydkoreanernes arbejdsuge er i øjeblikket fastsat til 40 timer om ugen med mulighed for yderligere 12 timers overarbejde - og overskrides dette, kan arbejdsgiverne risikere fængselsstraf i op til to år eller en bøde på højst 13.600 pund (cirka 115.000 danske kroner).

Den sydkoreanske præsident, Moon Jae-in, havde en bedre arbejdsbalance som en af sine mærkesager under sidste års valgkamp, og med den nye lov håber han på at kunne vende Sydkoreas lave fødselsrate, der truer med at svække landets demografiske fordeling i de kommende generationer.

»Arbejdstidsreduktionen er en oplagt mulighed for at komme væk fra en hverdag med en masse overarbejde og i stedet give tid til at finde sig selv og være sammen med familien,« lød det fra præsidenten mandag.

Selvom den sydkoreanske workaholic-kultur bl.a. har spillet en væsentlig rolle i landets industrialisering og galoperende vækst efter Korea-krigen i år 1953, har den også sat sine tydeligere spor i befolkningens helbred og generelle livskvalitet.

Det menes bl.a, at den stressende arbejdsuge har ført til, at Sydkorea nu har den højeste selvmordsrate i den civiliserede verden.

Sydkorea er - udover Mexico - nemlig det OECD-land, der har den længste arbejdsuge. I gennemsnit arbejder indbyggere i Sydkorea omkring 400 timer mere end indbyggere i flere europæiske lande, heriblandt Danmark, om året.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

Fængselskammerat ser tilbage: Vi kan stadig lære af Nelson Mandela

Mac Maharaj var i 12 år en af Nelson Mandelas nærmeste kammerater på fængselsøen Robben Island. 100 år efter landsfaderens fødsel reflekterer den nu 83-årige Maharaj over Mandelas lederskab, et kvart århundrede med store politiske fejl i Sydafrika, og hvad Europa og USA kan lære af manden, der blev et internationalt symbol på fred og forsoning.
Analyse
Annonce
Bolig
Guide: Her er Londons "hemmelige oaser"
London er et af danskernes mest foretrukne rejsemål. Overalt i byen vrimler det med grønne oaser. Nogle er velkendte, andre er små ’hemmelige’ perler. Her får du en guide til de bedste. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her