Annonce
Asien

Russisk domstol idømmer Navalnyj 30 dages fængsel

Navalnyj opfordrede til protester mod Putin 5. maj under sloganet "Ikke vores Zar".

Aleksej Navalnyj, den russiske oppositionsleder, er blevet idømt fængsel i 30 dage, efter at en domstol i Moskva har fundet ham skyldig i at have organiseret "ikketilladte protester".

Ved retsmødet sagde en politimand, der foretog en anholdelse af Navalnyj ved en protestaktion, at oppositionspolitikeren havde ignoreret, at politiet over megafoner havde erklæret demonstrationen for ulovlig.

- Jeg mener, at anholdelsen af mig var ulovlig, og at mine grundlæggende rettigheder blev krænket, sagde Navalnyj i retten.

Hans advokat, Vadim Kobzev, tilføjede, at retssagen mod hans klient er klart politisk motiveret på et tidspunkt, hvor præsident Vladimir Putin har indledt sin fjerde regeringsperiode.

Politiet har løsladt russisk oppositionsleder

Den karismatiske 41-årige politiker var udelukket fra at stille op ved Ruslands præsidentvalg i marts. Det skyldtes en dom for korruption, som ifølge Navalnyj er baseret på beskyldninger fabrikeret i Kreml.

Navalnyj havde opfordret til protester mod Putin 5. maj over hele landet under sloganet "Ikke vores Zar".

Ved protesterne blev næsten 1600 demonstranter anholdt i 27 byer mange forskellige steder i Rusland.

Et flertal af russere støtter Putin, og de fleste vælgere mener ikke, at der er noget reelt alternativ til den tidligere KGB-agent.

/ritzau/AP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her