Annonce
Asien

Myanmars præsident har løsladt 8.000 fanger i nytårsmarkering

Blandt de løsladte er 36 politiske fanger og over 6.000 fanger, der er dømt for narkokriminalitet.

Myanmars nye præsident har tirsdag frigivet flere end 8.000 fanger for at markere det myanmarske nytår.

Det oplyser præsidentens kontor på dets Facebook-side.

Listen indeholder 36 politiske fanger og flere end 6.000 fanger, der er dømt for narkorelateret kriminalitet. Det rapporterer den statslige tv-station MRTV.

Masseamnestien er den første af sin slags under partiet Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), der kom til magten i Myanmar i 2016 under ledelse af det tidligere demokratiikon Aung San Suu Kyi.

Parlamentet i Myanmar valgte Win Myint som landets præsident den 28. marts i år, efter at Htin Kyaw var trådt tilbage som præsident ugen før efter meldinger om problemer med helbredet.

Myanmars parlament har valgt ny Suu Kyi-støtte som præsident

Win Myint er som sin forgænger en trofast støtte af nobelpristageren Aung San Suu Kyi, som er landets de facto-leder.

Suu Kyi selv kan dog ikke blive præsident på grund af en paragraf i Myanmars forfatning, der forhindrer hende i at indtage landets øverste embede. Paragraffen blev tilføjet af det tidligere militærstyre.

Hun har officielt titel af udenrigsminister og statsrådgiver.

Iagttagere håber, at Win Myint vil bruge sin forfatningsmæssige ret til at forbedre retsstaten og opdatere lovgivningen, der ofte bruges til at holde journalister og aktivister i landet tavse.

Ifølge den myanmarske ngo Assistance Association for Political Prisoners (AAPP), som overvåger politiske fangers skæbne, sad der i slutningen af marts 248 politiske fanger i Myanmars fængsler.

/ritzau/dpa

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Annonce
Annonce
International

Får Gurkha-krigerne en fair behandling?

Gurkhaernes respekt og loyalitet over for den britiske hær har medført, at de gennem årtier har været for dårlige til at kræve fair behandling, mener en tidligere Gurkha-soldat.
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her