Annonce
Asien

Rohingya-landsbyer bliver udslettet med bulldozere for at fjerne beviser for massemord

FN er nægtet adgang til områderne i Myanmar.

Satellitbilleder der viser en ronhingya-landsby, der siden november 2017 er blevet jævnet med jorden. Foto: AP

I 2017 blev hundredtusindvis af Myanmars rohingya-muslimer drevet ud af landet af Myanmars militær. Det muslimske mindretal har siden august sidste år været udsat for overgreb og drab begået af Myanmars regering, og konflikten er af FN blevet kaldt et skoleeksempel på etnisk udrensning.

Flere end 600.000 rohingyaer er flygtet til nabolandet Bangladesh, og derfor står mange rohingya-landsbyer tomme. Nu viser nye satellitbilleder, at mindst 55 tomme landsbyer er blevet jævnet med jorden af bulldozere. Det skriver Humans Rights Watch.

Ifølge Humans Rights Watch bør landsbyerne behandles som gerningssteder og bevares, indtil FN kan få adgang til områderne og gennemføre en række gennemgribende undersøgelser.

Bomber eksploderede i uroplaget del af Myanmar

»Mange af de her landsbyer var gerningssteder for de grusomheder, der er blevet begået mod rohingyaerne, og de skulle have været bevaret, så FN kunne dokumentere overgrebene og evaluere beviserne og dermed identificere de ansvarlige. At bulldoze de her områder truer med at udslette både minderne og de juridiske beviser på, at rohingyaerne boede her,« siger Brad Adams, der er asiatisk direktør i Humans Rights Watch. 

Satellitbillede fra henholdsvis november 2017 og februar 2018. Foto: AP

En række satellitbilleder, der er taget henholdsvis den 11. november 2017 og den 19. februar 2018 viser, at mange af de landsbyer, der var synlige på billederne fra 2017 nu ikke længere findes. Humans Rights Watch vurderer, at nedrivningerne stadig er i gang, fordi Myanmars regering ønsker at slette så mange beviser som muligt, inden verdenssamfundet får adgang til områderne.

Satellitbillede fra henholdsvis november 2017 og februar 2018. Billedet viser at nogle byer også er brændt ned inden de er blevet fjernet med bulldozere. Foto: AP

Nedrivningerne er dog ikke bekræftet af Myanmars regering.

Urolighederne i Myanmar begyndte i 2017, da en rohingya-oprørsgruppe angreb politi og militær. Herefter igangsatte militæret det, de selv kaldte en »rydningsoperation«.

Myndighederne i Myanmar afviser, at der er blevet begået massakrer på de statsløse rohingyaer i landet og holder på, at militæret ikke har angrebet civile. De anser de omkring 1,3 millioner rohingya-muslimer, der før udrensningen boede i landet, for at være illegale indvandrere fra Bangladesh, selvom rohingya-folket har boet i landet i mange generationer.

FN har endnu ikke fået adgang til de områder i Myanmar, hvor massakrerne angiveligt har fundet sted, men Bangladesh og Myanmar er flere gange blevet enige om en plan for, hvordan hjemsendelsen af rohingya-flygtningene skal foregå. Ingen rohingyaer er dog vent tilbage til Myanmar endnu, og FN har udtrykt stor bekymring overfor de forhold, som det muslimske mindretal vender hjem til.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her