Asien

Taliban opfordrer amerikanerne til at slutte fred

Men amerikanerne nægter stadig at snakke med den islamistiske bevægelse.

Krigen i Afghanistan begyndte i 2001 som en modreaktion på terrorangrebet 11. september. Foto: Ihsanullah Mahjoor/AP

Efter endnu en måned med drab på flere hundrede civile mennesker synes situationen i Afghanistan yderligere forværret.

Men i et åbent brev opfordrer Taliban nu "det amerikanske folk og alle fredselskende kongresmedlemmer" til at lægge pres på den amerikanske præsident Donald Trump, så nye fredsforhandlinger kan begynde.

Det skriver The Guardian.

Blodige angreb får Trump til at lægge Taliban helt på is

Fredsforhandlingerne kan dog for mange virke som lidt af en gordisk knude.

Donald Trump insisterer på ikke at indgå i dialog med den islamistiske bevægelse, og Taliban vil først begynde fredsforhandlingerne med den afghanske regering, så snart de udenlandske tropper har trukket sig ud af landet.

»Hvis en politik med magtanvendelse fortsætter i endnu hundrede år... Så vil resultatet være det samme, som du har set i de sidste seks måneder siden indledningen af Trumps nye strategi,« står det i brevet.

I brevet forsøger den islamistiske bevægelse at overbevise amerikanerne om, at krigen umuligt kan vindes med henvisning til, at mange af landets skatteindtægter ryger direkte i lommerne på tyve og mordere.

Helt retorisk skriver Taliban videre, at amerikanerne ligeså godt kan ændre strategi og slutte fred.

Og Taliban gør alvor af deres forsøg på at nå frem til en fredelig løsning.

Mandag inviterede bevægelsen således den amerikanske senator Rand Paul til en samtale i Qatar. Invitationen kommer efter, at Rand Paul har været ude at sige, at de 45 mia. dollars i omkostninger, der er forbundet med den amerikanske tilstedeværelse i Afghanistan, er "penge ud af vinduet".

Ifølge Thomas Ruttigof fra tænketanken Afghan Analyst Network kommer mandagens invitation til at have større betydning for den førte amerikanske udenrigspolitik end det åbne brev.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Stærke kvinder stråler og dominerer filmfest i Berlin

Komplekse, kvindelige hovedkarakterer har i mange år været savnet på film. I år præger de Berlin Film Festival, og i en remake af Susanne Biers "Efter brylluppet" skal Mads Mikkelsen og Rolf Lassgård erstattes af Julianne Moore og Diane Kruger.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Biler
Nummer 2: Klassens smukkeste SUV satser på høj komfort
Volvo XC60 er på mange områder en imponerende fin konstruktion, hvor komfort og sikkerhed er i højsædet. Samtidig er designet så vellykket, at det næppe kan gøres bedre. 
Se flere
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her