Asien

Soldater i Myanmar anholdt for drab på rohingyaer

"Der vil blive taget retlige skridt i henhold til loven" mod syv soldater og tre politimænd, siger talsmand.

Myndighederne i Myanmar vil retsforfølge ti medlemmer af landets sikkerhedsstyrker i forbindelse med drab på medlemmer af det muslimske rohingya-mindretal i delstaten Rakhine. Det oplyser en regeringstalsmand.

Talsmanden, Zaw Htay, siger, at "der vil blive taget retlige skridt i henhold til loven" mod syv soldater og tre medlemmer af landets politistyrke samt seks landsbyboere som led i en af hærens undersøgelser.

Zaw Htay siger, at han er ude af stand til oplyse detaljer om, hvilke retlige skridt, der vil blive taget mod de 16 personer.

Militæret sagde den 10. januar, at ti mænd fra rohingya-mindretallet, som tilhørte en gruppe på 200 "terrorister", havde angrebet sikkerhedsstyrkerne.

Rapport: Myanmar fortsætter etnisk udrensning i Rakhine-provins

Buddhistiske landsbyboere bevæbnet med sværd angreb nogle af de mænd, som havde angrebet sikkerhedsstyrkerne, og soldater skød og dræbte de andre.

Militærets version af begivenhederne modsiges imidlertid af øjenvidner - både blandt buddhisterne og rohingyaerne i Rakhine.

Buddhistiske landsbyboere siger, at der ikke har været noget angreb udført af en gruppe bestående af "200 terrorister", og rohingyaer siger, at soldaterne valgte ti tilfældige mænd blandt hundredvis af mænd, kvinder og børn, som havde søgte tilflugt på en nærliggende strand.

Næsten 690.000 rohingyaer er flygtet fra Myanmar til Bangladesh siden august.

FN: Drab på muslimer i Myanmar har folkemordets kendetegn

En snes personer, der er flygtet fra Rakhine-provinsen i Myanmar, sagde for to uger siden, at der fortsat foregår overgreb fra militæret i Myanmar på de etniske rohingyaer i provinsen.

Det skriver Amnesty International, der har samlet vidnesbyrdene i en rapport, hvor Myanmars militær anklages for at tale med to tunger. Til omverdenen benægter og lyver det ifølge Amnesty, mens det fortsat begår overgreb og forbrydelser.

/ritzau/Reuters
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Stærke kvinder stråler og dominerer filmfest i Berlin

Komplekse, kvindelige hovedkarakterer har i mange år været savnet på film. I år præger de Berlin Film Festival, og i en remake af Susanne Biers "Efter brylluppet" skal Mads Mikkelsen og Rolf Lassgård erstattes af Julianne Moore og Diane Kruger.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her