Annonce
Asien

Rapport: Myanmar fortsætter etnisk udrensning i Rakhine-provins

19 flygtninge fra Rakhine-provinsen i Myanmar fortæller om overgreb på rohingyaer i Amnesty-rapport.

Blandt andet beskriver flere af de 19 rohingyaer, at militæret har nægtet dem adgang til deres rismarker i høstsæsonen i november og december. Foto: AP/Thein Zaw

Ifølge 19 personer, der er flygtet fra Rakhine-provinsen i Myanmar, foregår der fortsat overgreb fra militæret i Myanmar på de etniske rohingyaer i provinsen.

Det fortæller de til Amnesty International, der har samlet vidnesbyrdene i en rapport. De pågældende interview er foretaget i slutningen af januar.

Rapporten får Amnesty International til at anklage Myanmars militær for at tale med to tunger. Til omverdenen benægter og lyver det ifølge Amnesty, mens det fortsat begår forbrydelser mod menneskeheden.

Myanmar og Bangladesh har indgået aftale: Rohingya-flygtninge skal hjem

Blandt andet beskriver flere af de 19, at militæret har nægtet dem adgang til deres rismarker i høstsæsonen i november og december.

En 30-årig kvinde fortæller til Amnesty, at militæret afkrævede hendes familie en stor sum penge, hvis ikke hendes mand skulle arresteres.

Amnesty International skriver, at de har dokumentation for tre tilfælde, hvor unge piger og kvinder er blevet udleveret under tvang til militæret og ikke er blevet set siden.

De 19 personer er ifølge Amnesty flygtet gennem Myanmar, hvor militæret patruljerer og har oprettet checkpoints ved de mest benyttede flugtruter. Herfra går turen mod kysten, hvor de er sejlet til Bangladesh.

Myanmar og Bangladesh har indgået aftale: Rohingya-flygtninge skal hjem

En 22-årig kvinde fortæller, at militæret ved checkpoints ydmyger og befamler kvinder, der visiteres nøgne.

Amnesty retter i pressemeddelelsen, der følger rapporten, en appel om at indføre en våbenembargo mod Myanmar.

Pressechef for Amnesty International i Danmark Ole Hoff-Lund forklarer, at de seneste beretninger kommer fra rohingyaer, der oprindeligt var blevet tilbage trods uroen i provinsen.

- En af grundene til, at de ikke var flygtet fra Myanmar, var for at beskytte deres ejendele. Da det kom til høsten, nægtede militæret adgang til at høste, siger han.

- Det betyder, at de sulter. Og de tager flugten i håb om at få noget mad.

- Man sulter befolkningen til at flygte. Dermed gennemfører man den sidste del af den etniske udrensning, som formentlig er ved at være komplet i den del af Myanmar, siger Ole Hoff-Lund.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksansat i det offentlige hamsterhjul: Der er brug for et oprør mod systemet

Louise Lindhagen, cand.mag., selvstændig og kandidat til Folketinget (K), Nykøbing Falster
Jeg siger ikke, at alle akademikere i det offentlige laver uakademisk, unødvendigt arbejde, men desværre er der mange, der gør.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her