Annonce
Asien

Kvinder får alligevel ikke lov til at købe alkohol i Sri Lanka

Lempet lovgivning, der gav kvinder ret til at arbejde i barer, er trukket tilbage af Sri Lankas præsident.

Loven skulle have mere med til at sikre mere ligestilling i landet. Foto: Eranga Jayawardena/AP

Sri Lankas præsident genindførte søndag et forbud mod, at kvinder kan købe alkohol - kun få timer efter, at myndighederne havde meddelt, at en 39 år gammel lov var blevet ændret for at skabe mere ligestilling.

Præsident Maithripala Sirisena siger, at han har givet finansministeren ordre til at tilbagekalde en lovændring, som ville gøre det muligt for kvinder at arbejde steder, hvor der sælges alkohol.

- Ministerens dekret er tilbagekaldt fra i morgen, hedder det i en erklæring fra præsidentens kontor, som ikke begrunder beslutningen.

Tidligere søndag var et 39 år gammelt forbud mod, at kvinder køber, sælger eller producerer alkohol i landet, blevet ophævet.

Loven, som er fra 1979, er længe blevet kritiseret for at være kvindeundertrykkende og skulle fjernes for at skabe mere ligestilling i landet med 21 millioner indbyggere.

Forbuddet menes i sin tid at være indført af hensyn til konservative buddhister.

Undertrykkende lov ophævet efter 39 år: Nu må kvinder købe alkohol i Sri Lanka

Iagttagere havde advaret om, at den lempede lovgivning kunne føre til voldsomme reaktioner i nogle områder i den overvejende buddhistiske nation.

Sri Lankas finansminister, Mangala Samaraweera, er blevet skarpt kritiseret af landets Nationale Bevægelse for Forbrugerbeskyttelse, som beskylder ham for at ville opfordre befolkningen til at drikke alkohol.

Bevægelsen opfordrede søndag præsidenten til at gribe ind og genoprette de tidligere restriktioner.

Samaraweera har sagt, at en streng lovgivning om alkohol kun styrker det sorte marked for spiritus, hvorved staten mister store indtægter fra afgifter.

/ritzau/AFP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her