Annonce
Asien

Askespyende vulkan i Filippinerne har sendt tusindvis på flugt

Tyk aske, røg og en høj rumlen har tvunget tusindvis af beboere nær vulkanen Mayon til at forlade deres hjem.

Den 2472 meter høje vulkan har været i udbrud omkring 50 gange siden 1616. Billedet her er fra et mindre udbrud i 2009. Arkivfoto: Bullit Marquez/AP

For anden dag i træk spyr Filippinernes mest aktive vulkan tyk aske og røg. Det har søndag fået tusindvis af beboere til at forlade deres hjem nær det rumlende bjerg.

Søndag morgen varede et udbrud fra vulkanen Mayon, der ligger i Albay-provinsen 330 kilometer syd for Manila, omkring fem minutter.

Det oplyser Filippinernes institut for vulkanologi og seismologi.

- Det begyndte at lugte af svovl, og beboere kunne høre en rumlen, skriver instituttet i en pressemeddelelse.

Myndighederne hævede lørdag beredskabsniveauet omkring Mayon til to. Det skete efter det første udbrud, der skabte en askesky på 2500 meter.

- Offentligheden opfordres kraftigt til at være årvågen og undlade at komme inden for en radius af seks kilometer fra farezonen. Det sker for at minimere risiciene for pludselige eksplosioner, stenfald og jordskred, oplyser instituttet.

Flere end 2200 indbyggere fra byerne Guinobatan, Camalig og Anoling er siden lørdag flygtet fra deres hjem. Det oplyser talsmand for politiet i provinsen Arthur Gomez.

Beboerne har søgt ly på en række skoler, der er blevet omdannet til evakueringscentre.

Den 2472 meter høje vulkan har været i udbrud omkring 50 gange siden 1616. Det seneste dødbringende udbrud var i maj 2013, hvor fem vandrere blev dræbt og syv andre såret.

Mayons mest voldsomme udbrud var i 1814. Her blev flere end 1200 mennesker dræbt, og en hel landsby blev begravet i vulkansk mudder.

Et andet dødbringende udbrud var i 1993. Her blev 79 mennesker dræbt.

/ritzau/dpa

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Annonce
Annonce
International

Får Gurkha-krigerne en fair behandling?

Gurkhaernes respekt og loyalitet over for den britiske hær har medført, at de gennem årtier har været for dårlige til at kræve fair behandling, mener en tidligere Gurkha-soldat.
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her