Uroligheder i Iran kostede yderligere to mennesker livet

Mindst fire personer har nu mistet livet i forbindelse med demonstrationer i Iran.

To personer blev dræbt søndag i forbindelse med en demonstration i det sydvestlige Iran. Dermed er mindst fire dræbt under de seneste dages uroligheder i landet.

De to seneste ofre faldt i byen Izeh, hvor flere andre blev såret, fortæller parlamentsmedlem Hedayatollah Khademi til nyhedsbureauet Ilna.

- Jeg ved ikke, om det var demonstranter eller politiet, der stod bag gårsdagens skyderi. Den sag undersøges, siger Khademi til det iranske nyhedsbureau.

Iran har siden sidste uge været præget af den værste uro siden 2009, da protester tog til, efter at Mahmoud Ahmadinejad blev genvalgt som præsident.

Uroen stod på i flere måneder, og omkring et halvt hundrede mennesker blev dræbt.

De aktuelle uroligheder tog fart i dagene op til nytår. Demonstrationer i flere byer var rettet mod økonomiske nedskæringer og påstået korruption.

Men siden blev protesten udvidet, med et krav om at Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, skal gå af.

Lørdag blev mindst to demonstranter dræbt i byen Dorud i det vestlige Iran.

Indenrigsministeriet har truet med konsekvenser, hvis iranerne deltager i ulovlige demonstrationer.

Søndag holdt præsident Hassan Rouhani en tv-tale, hvori han appellerede til ro.

Iranerne har, sagde han, ret til at protestere og kritisere myndighederne. Men han advarede også.

- Regeringen vil ikke vise tolerance over for de, der skader offentlig ejendom, forbryder sig mod den offentlige orden eller skaber uro i samfundet, sagde han ifølge officielle medier.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.