Annonce
Asien

Nepal forbyder blinde- og soloklatring på Everest

Det er slut med at bestige Nepals bjerge på egen hånd

Nepal har forbudt solobestigning af landets bjerge. Foto: Hans Edinger/AP Photo

Hvis man går rundt med en drøm om at bestige verdens højeste bjerg -  Mount Everest -  alene, så er der kommet endnu en udfordring.

Uenighed blandt bjergbestigere: Nu skal verdens højeste bjerg måles

Myndighederne i Nepal har nemlig forbudt soloklatring på landets bjerge, hvilket også indbefatter Mount Everest. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tre frosne lig er dukket op på Vesteuropas højeste bjerg

Håbet er, at man kan nedbringe antallet af ulykker, når bjergbestigningssæsonen starter til foråret, oplyser Maheshwor Neupane, der er talsmand for ministeriet for kultur, turisme og luftfart.

Det er ikke kun soleklatring, som er blevet ulovligt. I fremtiden må blinde og personer uden begge ben heller ikke bestige bjerge i Nepal.

Mand besteg Mount Everest to gange på en uge

Bjergbestigeren Rasmus Kragh forsøgte tidligere i år at blive den første dansker til at bestige Mount Everest alene uden brug af kunstig ilt, men måtte opgive forsøget 250 meter fra toppen af bjerget på grund af dårlig uvejr.

Dansk klatrer om Mount Everest: »Det er det tætteste, man kan komme på at kalde sig en levende zombie«

Hvert år rejser tusindvis af bjergbestigere til Nepal, som er hjem for otte af verdens 14 bjerge over 8000 meter.

Sidste år lykkedes det 190 udlændinge og 259 nepalesere at nå toppen af verdens højeste bjerg.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her