Annonce
Asien

Vietnam vil bekæmpe »forkerte« holdninger

10.000 soldater skal overvåge internettet.

Vietnam har siden 1976 været styret af det kommunistiske parti, der nu sætter 10.000 soldater til at bekæmpe »forkerte« holdninger på internettet. Også i andre asiatiske lande er ytringsfriheden udfordret online. Foto: Arkiv.

Vietnam har erklæret krig mod »forkerte« holdninger på internettet, og frontlinjen bemandes af 10.000 personer ansat i landets militær.

»Hver eneste time, minut og sekund skal vi være klar til proaktivt at kæmpe mod de forkerte synspunkter,« siger genrealen Nguyen Trong Nghia til det lokale nyhedsmedie Tuoi Tre.

Force 47, som enheden kaldes, skal kontrollere kritikere af styret i Vietnam, der siden 1976 har været ledet af "Det kommunistiske parti i Vietnam". Partiet har kontrol over både militær, stat og medier.

Ekspert: Facebook har Etisk Råds dilemmaer gange 100.000

Ifølge generalen er alle de ansatte i enheden »røde og kompetente«. Ikke alene har de altså den tekniske kunnen, nej, de har også de politiske holdninger, som styret forsøger at fastholde hos befolkningen – også online.

Med mange tusinde ansatte overgår den nye enhed, som allerede skulle være operationsdygtig, langt den nordkoreanske pendant, der ifølge Reuters har 6.000 ansatte. Også i det tredje kommunistiske land i regionen, Kina, har friheden på internettet trange kår.

Kinesisk censur: 13.000 hjemmesider er blevet lukket på tre år

Men i modsætning til det kinesiske internet, der primært er baseret på lokale tjenester, f.eks. WeChat, Renren og Weibo, bruger vietnameserne i stor stil facebook. Faktisk har 64 mio. en profil, og selvom det gør det sværere for staten at kontrollere sine borgere, er det et slag for ytringsfriheden.

»Vietnam er bestemt ikke alene. FireEye har observeret en kraftig vækst i offensiv kapacitet, og det har konsekvenser for mange grupper; regeringer, journalister, aktivister og endda multinationale firmaer,« siger en talsmand fra det ledende sikkerhedsfirma FireEye til Reuters.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her