Fortsæt til indhold
International

Saudi-konge: IS kan ramme Europa inden for én måned

Saudi-Arabiens konge kalder det uacceptabelt ikke at handle mod organisationen.

Den militante oprørsgruppe Islamisk Stat (IS), som i går offentliggjorde endnu en video, hvor gruppen halshugger et gidsel, kan ramme både Europa og USA snart.

Det advarer kong Abdullah af Saudi-Arabien ifølge den internationale medieorganisation Epoch Times.

"Hvis vi ignorerer dem, er jeg sikker på, at de vil nå Europa om en måned og Amerika måneden efter," sagde kong Abdullah lørdag ifølge Epoch Times til den internationale arabiske avis, Asharq al-Awsat daily.

I udtalelsen lagde kongen vægt på gruppens grusomhed og understregede, at det er uacceptabelt ikke at handle mod gruppen. Han uddyber, at det ikke er nogen hemmelighed, hvad gruppen har bedrevet, og hvad de kommer til at bedrive, hvis de ikke bliver stoppet, og beder om at 'bekæmpe terrorisme med styrke, fornuft og hurtighed'. 16 anholdte i Bosnien: Mistænkt for at kæmpe for Islamisk Stat

Meldingen støttes af de amerikanske myndigheder, som ifølge Epoch Times mener, at IS har udset sig mulige terrormål i USA og Vesteuropa.

Det republikanske kongresmedlem Mike Rogers mener ifølge nyhedsmediet ABC News, at IS sigter mod at ramme mål i USA og Vesteuropa ved et 'spektakulært angreb' for at fortælle, at gruppen er den ledende militante oprørsgruppe i verden.