Slut med kongelige elefantjagter

Spaniens konge, Felipe VI, indfører nye regler for den royale familie for at undgå nye skandaler.

Artiklens øverste billede
Spaniens nye konge, Felipe VI, vil forebygge nye korruptionsskandaler i landets kongelige familie. Foto: Andres Kudacki/AP

PARIS

Spaniens nye konge, Felipe VI, vil forbedre sin families image oven på den række af skandaler, som kongehuset har været ramt af.

Kongen, som blot har været ved magten siden den 19. juni, har nemlig besluttet, at der skal fuldstændigt nye boller på suppen, når det kommer til udgifter og karrierevalg for de kongelige.

Til en start, fortæller den spanske avis El Pais, vil det ikke længere være tilladt for medlemmer af den royale familie at arbejde i den private sektor.

Samtidig vil slottets regnskab blive underkastet eksterne revisorers kritiske øjne – som man også gør det i bl.a. Danmark, Sverige, Norge, Holland og Storbritannien.

Oven i det hele indfører kongen regler for, hvilke former for gaver den royale familie må tage imod.

Søsteren i skandale

Forbuddet imod at tage job i det private vil kun gælde for kongen og dronningen – den tidligere journalist Letizia Ortiz Rocasolano – samt kongens forældre, eks-kong Juan Carlos og dronning Sofia. Dermed går kong Felipes to søstre fri af reglerne. De vil i denne sammenhæng blive regnet som pårørende til den royale familie nærmere end dens medlemmer.

Meningen er at undgå de omfattende skandaler, kongefamilien har været blandet ind i det seneste par år.

Den ene af dem involverer kongens søster, prinsesse Cristina. Hun er trukket ind i en sag, der oprindeligt kun så ud til at ramme hendes mand, den tidligere håndboldspiller Iñaki Urdangarín. Den gamle landsholdsleder er anklaget for underslæb og skattefusk og for at at have svindlet med offentlige midler for omkring 45 mio. kr.

Hvis prinsessen bliver dømt skyldig i anklagerne, kan hun få flere års fængsel.

Berømt elefantjagt

Men også den forrige konge, Juan Carlos I, har gjort sit til, at familiens omdømme nu ligger i ruiner. Mens spanierne under krisen blev bedt om at spinke og spare, rejste han i al hemmelighed i 2012 på elefantjagt i Botswana. Historien kom dog frem, fordi kongen kom til skade undervejs.

Herefter var det ikke kun slut med at være æresformand for Verdensnaturfonden, men også med hyldesten fra spanierne. Befolkningen mistede stort set al deres respekt for ham i ét hug.

Det siger ikke så lidt, for kong Juan Carlos I var ualmindeligt populær, især i begyndelsen af sin næsten fire årtier lange tid som regent.

Spanierne elskede ham, fordi han ledte landet frem til et moderne demokrati, selv om han havde lovet diktatoren Franco det modsatte. Desuden spillede han en vigtig rolle, da han i en tv-tale i 1981 opfordrede befolkningen til at slutte op bag den demokratisk valgte regering i stedet for militære kupmagere.

Men da kongen for nylig abdicerede, var der demonstrationer i landets større byer med krav om en folkeafstemning om kongehusets rolle.

En undersøgelse viste også for nylig, at omtrent to tredjedele af spanierne ønsker en folkeafstemning om kongehusets status.

En anden rundspørge viser dog, at spanierne fortsat støtter et parlamentarisk monarki frem for en republik. Ifølge planen skal de nye regler træde i kraft før årets slutning.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.