Den nordlige halvkugle har nået historisk milepæl
Klimaeksperter slår alarm over sidste måneds CO2-niveau og advarer mod hedebølger.
Los Angeles
FN’s meteorologiske organisation, WMO, har sendt endnu en dyster melding om fremtiden ud.
Det går den helt forkerte vej med omfanget af drivhusgasser - især på den nordlige halvkugle.
Problematisk milepæl
I april blev CO2-niveauet på hele den nordlige halvkugle nemlig for første gang målt til 400 ppm (parts per million).
Ppm-koncentrationer på over 400 har ellers hidtil været regnet for en slags "magisk grænse".
Niveauet for drivhusgassen CO2, som også kaldes karbondioxid, kuldioxid eller kultveilte, har en symbolsk og videnskabelig betydning, og WMO mener, at det høje niveau forstærker teorien om, at klimaændringer er menneskeskabte.
Flere hedebølger og ekstremt vejr
WMO anslår, at karbondioxidniveauet vil nå et gennemsnit på over 400 ppm i 2015 eller 2016, og et niveau i den størrelsesorden vil ifølge eksperterne føre til stigende risiko for flere hedebølger, tørker og stigende havniveau.
Der rejses blandt eksperter ikke tvivl om menneskelige aktiviteters rolle i forbindelse med disse registrerede stigninger i atmosfærens koncentration af en række kemiske forbindelser.
Men det er straks mere problematisk at forudsige de konsekvenser, som disse koncentrationsstigninger kan få for Jordens klima.
"Behov for akut indsats"
WMO mener dog, at der grund til bekymring.
”Tiden er ved at løbe ud,” siger WMO-generalsekretær Michel Jarraud i en skriftlig meddelelse.
”Det bør opfattes som endnu en alarmklokke om det konstant stigende niveau af drivhusgasser, der fører til klimaændringer. Hvis vi skal bevare vores planet til fremtidige generationer, så er der brug for en akut indsats til at bremse nye udslip,” uddyber han.
Flere konsekvenser
Man skelner typisk mellem to typer af konsekvenser. Den ene er langsomt og jævnt stigende tendenser, såsom temperaturstigningen.
Den anden er øgede forekomster af uforudsigelige og voldsomme udsving i klimaet, de såkaldte klimaekstremer.
Ekstremerne frygtes af udløse vejrkatastrofer af måske hidtil uset omfang.
En stor udfordring
Den norske klimaforsker Pål Prestrud kommenterer udmeldingen om konsekvenserne med følgende bemærkning til den norske avis Dagbladet:
”Stigningen foregår hele tiden. Niveauet er 40 procent højere end niveauet før industrialiseringen. I 2060-2080 anslås det, at CO2-niveaeut vil være fordoblet, og konsekvensen vil være en temperaturstigning på 2 til 4,5 grader.”
”Alt over to-tre grader vil bidrage til havvandsstigninger og ekstreme vejrsituationer,” tilføjer han.
Pål Prestrud mener, at den reelle udfordring bliver at nedbringe det samlede udslip, når den største vækst i udslippet ligenu finder sted i ulandene.