Nye sanktioner mod Rusland på mandag

Men kun hårde, økonomiske indgreb kan gøre en forskel nu, advarer flere iagttagere.

Artiklens øverste billede
Præsident Putin må være ved at grine hovedet af sig selv over endnu en trussel om sanktioner, lyder det fra den amerikanske tænketank German Marshall Fond. Arkivfoto: Alexei Druzhinin/AP

BRUXELLES

Selvom Rusland før påske indgik en aftale om at bidrage til at deeskalere spændingerne i Ukraine, har Moskva intet gjort for at få det til at ske, mener politiske ledere i Vesten.

Derfor indfører europæiske nationer og USA nu nye sanktioner mod Rusland, meddelte Det Hvide Hus lørdag i en fælles meddelelse fra G7-landene, hvor EU også sidder med ved bordet.

Beslutningen er et nyt forsøg på at få Moskva til at genoverveje omkostningerne ved at eskalere krisen – sat over for vigtigheden af dets strategiske interesser i Ukraine.

Men iagttagere siger, at det er for sent at bruge sanktioner til at presse præsident Vladimir Putin til at indtage en mere konstruktiv position.

I hvert fald hvis der ikke er tale om virkelig hårde, økonomiske indgreb.

Høj latter

»De må være ved at grine hovederne af sig selv i Moskva over endnu en trussel. Vesten har indtil nu været meget modvillig til at indføre reelle sanktioner og er ved at miste al sin troværdighed,« siger Joerg Forbrig, programdirektør i Berlin i den amerikanske tænketank German Marshall Fond.

Charles Grant, direktør for den britiske tænketank Center for European Reform, siger, at det ikke hjælper at sætte nye navne på listen over personer, der bliver ramt af rejseforbud og får indefrosset midler.

»Det har indtil nu overhovedet ikke haft nogen effekt, men hvis man virkelig vil gøre noget, bør man give et vink med en vognstang om, hvad det er for tunge, økonomiske sanktioner Rusland risikerer at blive ramt af, men det kan man sikkert ikke blive enige om. Men det er noget, man diskuterer,« siger Grant.

Dyrt for Moskva

Det er den seneste uge ellers blevet tydeligere, at den russiske økonomi betaler en høj pris for krisen i Ukraine. Ruslands centralbank var fredag nødt til at hæve renten til 7,5 pct.

Der er kapitalflugt, og russiske virksomheder kan ikke længere låne i udlandet, men Putin rider på en bølge af popularitet, og hans rådgivere fokuserer ifølge Grant mere på sikkerhedspolitik.

»Deres mål er at forhindre, at det planlagte præsidentvalg kan gennemføres på en måde, der giver Ukraine en legitim regering. Det ville ødelægge hele grundlaget for Ruslands ageren, og jeg mener heller ikke, at man kan udelukke en egentlig invasion,« siger han.

Af samme grund mener Forbrig, at Rusland forsøger at trække tiden ud og gøde jorden for mere uro, fordi der bortset fra mindre grupper militante separatister i øjeblikket ikke er folkelig opbakning i Østukraine for en mere prorussisk kurs.

Han påpeger, at Rusland de seneste dage har flyttet fokus til sociale emner og har en finger med i spillet i minestrejkerne i regionen, som det ikke er tilfældigt, tilhører de største oligarker.

»Hvis valget bliver gennemført, vil det også vise, at Ruslands advarsler om den yderste højrefløj ikke er rigtige,« siger Forbrig og opfordrer Vesten til at øge støtten til Ukraine for at gøre valget muligt.

Hvilke nye sanktioner, der bliver indført, har G7-landene endnu ikke afsløret, men de kan komme allerede i morgen, og alt tyder på, at de stadig vil være relativt begrænsede.

»I betragtning af, at det haster med at sikre et fredeligt valg i Ukraine i næste måned, har G7-landene forpligtet sig til at intensivere de målrettede sanktioner mod Rusland,« hed det i meddelelsen fra Det Hvide Hus.

For EU’s vedkommende vil flere personer eller selskaber blive ramt af sanktioner, hvilket EU’s udenrigsministre allerede besluttede inden påske, men de blev udsat efter fredsaftalen mellem Rusland, Ukraine, USA og EU i Geneve.

Ifølge aftalen skulle alle grupper afvæbnes, militsgrupper i Østukraine skulle forlade besatte regeringskontorer og OSCE-observatører sendes ind for at rapportere om udviklingen.

Hårdere fronter

I stedet er fronterne blevet trukket hårdere op.

13 OSCE-observatører, herunder en dansker, var i går stadig tilbageholdt af militsgrupper; beskyldt for at være Nato-spioner.

Ukraine har sat hæren ind, og Rusland indledt en ny øvelse nær Ukraines grænse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.