Tunesien tager endnu et skridt mod demokrati

Premierminister udpeger sin nye regering, efter parlamentet er blevet enig om en ny og moderat forfatning.

Artiklens øverste billede
Den nye tunesiske premierminister, Mehdi Jomaa.

Mens den øvrige arabiske verden er ved at få det såkaldte arabiske forår galt i halsen, så fortsætter Tunesien en mere lovende udvikling.

Tunesiens parlament har søndag godkendt en ny forfatning, og tre år efter at det arabiske forår startede, har landet dermed taget endnu et skridt på vejen mod demokrati.

Den nye tunesiske premierminister, Mehdi Jomaa, præsenterede kort før afstemningen i parlamentet sin nye regering, som skal sidde frem til et nyt valg i løbet af året.

- Jeg har fremlagt listen over medlemmer i den foreslåede regering, som skal godkendes ved en tillidsafstemning i den forfatningsgivende forsamling, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Bred opbakning til ny forfatning

Jomaa håber på, at det sker "så hurtigt som muligt".

Det sker, efter at parlamentet i den forløbne uge er blevet enig om ny forfatning med bred opbakning fra sekulære og religiøse partier.

Den nye regering skal ifølge en aftale mellem de politiske partier bestå af folk, der i udgangspunktet ikke har et politisk tilhørsforhold.

Men Jomaa har valgt at beholde den nuværende indenrigsminister Lotfi Ben Jeddou, selv om kritikerne ønskede ham og hans islamistiske parti Ennahda sendt ud i mørket.

Folkelig opstand i 2011

Til udenrigsminister har han valgt den tidligere FN-embedsmand Mongi Hamdi, mens økonomen Hakim Ben Hammouda, der har erfaring fra Den Afrikanske Udviklingsbank, er tiltænkt posten som finansminister.

Tunesien, der regnes som det mest sekulære land i den arabiske verden, er ikke sluppet uskadt gennem omvæltningerne, siden en folkelig opstand i januar 2011 fordrev den mangeårige diktator, Zine El Abidine Ben Ali.

Det første frie valg gjorde det islamistiske Ennahda til det største parti, men det kom hurtigt på kant med den sekulære opposition, da det forsøgte at få vedtaget en forfatning med stærke religiøse elementer.

Truet af salafister

Drabet på to fremtrædende oppositionspolitikere og den fortsatte økonomiske nedtur var i 2013 med til at øge spændingerne i landet.

De politiske partier indgik et kompromis, hvor magten skulle overdrages til en teknokratregering. Samtidig er der senest nået et kompromis om forfatningen, hvor islam ikke får en fortrinsstilling.

Men landet er fortsat truet af ultrareligiøse salafister, der står bag drab og overfald på modstandere.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.