Mexico kræver grundig undersøgelse af NSA-spionage

Rapporter om amerikansk aflytning af Mexicos præsident skaber vrede.

Artiklens øverste billede
Enrique Peña Nieto.

Mexico har beordret en undersøgelse af beskyldningerne om, at USA i al hemmelighed har læst med i den nuværende præsident og hans forgængers e-mails.

Det er oplysninger fra den tidligere efterretningsmand Edward Snowden, der har ført til de seneste afsløringer om USA's spionage.

Afsløringerne har skabt vrede i Mexico og præsident Enrique Peña Nieto kræver en grundig efterforskning af beskyldningerne om, at efterretningstjenesten NSA skulle have hacket sig ind i hans e-mails under hans præsidentkampagne sidste år.

En penibel situation

Peña Nieto siger samtidig, at også hans forgænger Felipe Calderon blev udsat for amerikansk aflytning, mens han var præsident.

Undersøgelsen skal klarlægge, om spionagen rent faktisk fandt sted - og om lokale mexicanske embedsmænd var medskyldige, fortæller indenrigsminister Miguel Angel Osorio Chong.

Oplysningerne, der er kommet frem i det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel, sætter USA i en penibel diplomatisk situation i forhold til samarbejdet med Mexico.

Nabolandene er tætte handelspartnere, og de har i den seneste tid styrket et samarbejde ved deres fælles grænse for at begrænse ulovlig indvandring til USA og dæmme op for organiseret kriminalitet - heriblandt narkokriminalitet.

En lukrativ kilde

Ifølge Der Spiegel hackede en specialafdeling i NSA sig ind i Calderons e-mail i maj 2010.

- Calderons e-mail blev en lukrativ kilde til informationer for NSA, hedder det i rapporten.

NSA skal via serveren i regeringskontorerne også have hacket sig ind på andre regeringsmedlemmers mailkonti.

Det mexicanske udenrigsministerium har kaldt den påståede spionage for "uacceptabel, ulovlig og i strid med mexicansk lovgivning og i strid med folkeretten."

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.