Netanyahu: Rouhani vil købe tid

Israel vil ikke lade sig narre af Irans røgslør, mens landet fortsætter sit atomprogram, siger Netanyahu.

Artiklens øverste billede
Israels premierminister Benjamin Netanyahu.

Den iranske præsident, Hassan Rouhanis, tale ved FN's Generalforsamling var kynisk og handlede mest af alt om at købe tid, mens landet udvikler atomvåben, mener Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

- Det var en kynisk tale fyldt med hykleri, siger Netanyahu efter Rouhanis tale til verdens ledere, der er samlet i New York.

- Den havde ikke nogen praktiske forslag om at standse Irans militære atomprogrammer og lovede ikke at opfylde FN's Sikkerhedsråds bestemmelser. Den iranske plan er at tale og købe tid for at forbedre Irans kapacitet for at opnå atomvåben, mener premierministeren.

Et anker af stabilitet

Iran nægter, at landet forsøger at udvikle atomvåben og siger, at landets atomprogram har et fredeligt formål. Og i sin første tale til FN's Generalforsamling i New York tirsdag aften, sagde Rouhani, at Iran ikke udgør nogen trussel mod omverdenen.

- Forestillingen om "en iransk trussel" er en indbildning. Iran er et anker af stabilitet i Mellemøsten, sagde han.

Samtidig fastslog han, at atomvåben og masseødelæggelsesvåben ikke er en del af Irans sikkerheds- og forsvarsdoktrin. Iran er rede til straks at indlede "tidsbundne" samtaler om landets atomprogram, sagde han.

Klar til en diplomatisk løsning

Atomprogrammet er ifølge USA og andre vestlige lande et skjult forsøg fra Irans side på at blive en atomvåbenmagt.

Netanyahu siger, at han er klar til at acceptere en diplomatisk løsning, der sørger for, at Iran ikke bliver i stand til at udvikle atomvåben.

Men Israel vil ikke "lade sig narre" af halve tiltag, der udelukkende fungerer som "røgslør" for Irans fortsatte stræben efter de farlige våben - og verden burde heller ikke lade sig narre, lyder det fra premierministeren.

Rouhani blev valgt som præsident i juni, og han anses for at være væsentlig mere moderat end sin forgænger, Mahmoud Ahmadinejad.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.