Nairobi-angreb minder om terrorplaner for Danmark

Få mænd, håndvåben og koldblodighed er ingredienserne i angreb i Kenya.

Artiklens øverste billede
Kenyanske soldater hjælper en såret kollega ud af shoppingcenteret i Westgate Mall i Nairobi.

Angrebet i indkøbscentret i Nairobi følger tilsyneladende en opskrift, som terrorister i de senere år er blevet meget begejstret for:

En lille gruppe mænd bevæbnet med granater og håndvåben angriber et kendt mål, skyder løs på civile og tager gidsler.

Alt sammen med det enkle formål at dræbe flest muligt og skabe frygt.

Kendt som »Mumbai-metoden« - opkaldt efter angrebet i Mumbai, Indien i 2008 - har angrebet den fordel, at det er relativ nemt at gennemføre, mens det samtidig har store konsekvenser.

Se grafik over Westgate

Klar til døden

I Mumbai blev to luksushoteller, en togstation, en cafe og et jødisk center angrebet i løbet af tre døgn, og 166 blev dræbt.

Bag angrebet stod 10 unge mænd, der i terrorlejre i Pakistan var trænet specifikt til angrebet i Indien.

Terrorekspert Peter Bergen - leder af tænkebanken New America Foundation - siger, at angriberne i Nairobi må havde fået deres taktik fra Mumbai-angrebet.

»I både Nairobi og Mumbai-angrebene skød bevæbnede gerningsmænd mod tilfældige civile og gennemførte en operation, der sikrede mediernes opmærksomhed over mange timer og dage ved at tage gidsler. I begge angreb forhandlede gerningsmændene ikke om gidslerne, men gik tilsyneladende ind i operationen klar til at kæmpe til døden,« skriver han i en analyse for CNN.

Planer for Danmark

Planerne for angrebet i Mumbai var blandt andet udtænkt af den amerikansk-pakistanske terrorist David Headley, der blev anholdt i USA i oktober 2009.

Han var på dette tidspunkt i fuld gang med tilsvarende planer for et angreb mod Jyllands-Postens kontorer i København eller et mere generelt angreb på København, hvor han havde været to gange for at forberede planerne.

Angrebet var godkendt af den øverste ledelse af terrorgruppen al-Qaeda.

»Terrorgrupper søger konstant at lære af tidligere udførte angreb samt at udvikle nye, overraskende og dermed svært forudsigelige angrebsformer, som det blev set i forbindelse med terrorangrebet i Mumbai i november 2008,« skrev Politiets Efterretningstjenestes Center for Terroranalyse (CTA) i en analyse efter Headleys anholdelse.

Ved meget lidt

Terrorforsker Lars Erslev Andersen fra Dansk institut for internationale studier mener, at det er for tidligt helt at konkludere, at angrebet i Nairobi er direkte inspireret af Mumbai.

Men også han ser lighedstræk mellem de to angreb.

»Umiddelbart ligner de hinanden, det er tilsyneladende samme metode, men vi ved stadig meget lidt om angrebet i Nairobi. I tilfældet med Mumbai, så ved vi, at man brugte mere et år på forberedelserne. Vi ved stadig ikke, hvad der er gået forud for angrebet i Nairobi eller præcist, hvor mange, der har været involveret,« siger Lars Erslev Andersen til Jyllands-Posten.

Foreløbig taler vidner om 10-15 angribere i Nairobi, men disse oplysninger er endnu ikke bekræftet.

I Mumbai hed det umiddelbart, at der var 20-30 gerningsmænd, men først senere kom det frem, at blot var 10 gerningsmænd. Én overlevede, mens de ni andre blev dræbt i de efterfølgende ildkampe.

Svært i Europa

Kort før nytårsaften mellem 2010 og 2011 blev tre mænd fra Sverige anholdt i Herlev - kort tid før de ville angribe Jyllands-Posten. Og i samme periode var der alarmer om et »Mumbai«-agtigt angreb i blandt andet Tyskland og England.

Lars Erslev Andersen mener ikke, at borgerne i Nordeuropa generelt bør frygte, at tilsvarende angreb finder sted her.

»I tilfældet med de tre mænd fra Sverige, så skal man huske på, at selvom man siger, at de var tæt på, så var de under konstant overvågning, og de havde været det i månedsvis. Det viser, at der er relativt svært at gennemføre sådan et angreb i Europa,« siger Lars Erslev Andersen, der mener, at efterretningstjenesterne har »godt styr på, hvad der sker«.

»Selvfølgelig kan man ikke udelukke, at der er enkeltpersoner, der går agurk. Men er der en højrisiko for det? Det tror jeg ikke, at der er,« siger han.

Foreløbig er der meldt om 69 dræbt i angrebet i Nairobi.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.