Klimaændringer vil give mere vold

Fremtidens højere temperaturer kan føre til krig, vold og ødelæggelse, mener forskere.

Artiklens øverste billede
Vold og konflikt i samfundet vil blive mere almindeligt, hvis der sker klimaændringer, som mange forskere mener.

Klimaændringer fører til vold og konflikt i de samfund, de rammer.

Det er konklusionen på en undersøgelse, som forskere fra Princeton University og University of California-Berkeley har foretaget.

Og forskerne konkluderer også, at de forventede klimaændringer over de næste årtier vil føre til øget konflikt i verden både i form af drab, vold og voldtægt, men også mellem folkeslag og internt i folkeslag.

Historisk sammenhæng

Forskerne bygger ifølge videnskabssitet sciencedaily.com deres konklusioner på analyser af 60 tidligere undersøger fra en række fagkundskaber som arkæologi, kriminologi, økonomi og psykologi.

Undersøgelserne har alle handlet om sammenhænge mellem vejret og vold med forskelligt fokus i forskellige dele af verden i perioden fra 10.000 f.v.t. og frem til i dag.

Gennem halvandet år analyserede forskerne de mange undersøgelser og beregnede deres data på nye måder, og de nåede frem til, at risikoen for vold stiger, når klimaet bliver varmere og vådere.

Forværrer eksisterende spændinger

Forskerne fremhæver, at klimaet aldrig er den eneste grund eller endda hovedårsagen til konflikt, men at ændringer i klimaet vil forværre allerede eksisterende konflikter i samfundet.

"Om der er en sammenhæng mellem klima og konflikt er ikke længere til diskussion. Nu vil vi finde ud af, hvad årsagerne til sammenhængen er. Når vi forstår, hvad der forårsager sammenhænge, kan vi prøve at udvikle politikker og institutioner, der kan håndtere og afhjælpe sammenhængen mellem klima og vold," siger lederen af forskningsprojektet, Solomon Hsiang, ifølge sciencedaily.com.

Forskerne undersøgte tre kategorier af vold, som alle blev påvirket af ændrede klimaforhold.

Allerede sket

De tre kategorier er personlig vold og kriminalitet som drab, voldtægt og husspektakler, vold mellem grupper af mennesker og politisk ustabilitet som borgerkrig og etniske konflikter samt institutionelle sammenbrud hos f.eks. regeringer eller endda hele institutioner.

Uanset hvor i verden, det skete, hvornår og uafhængigt af samfundets rigdom førte klimaforandringer til øget vold og konflikt i alle tre kategorier, fandt forskerne.

"Vi finder det samme mønster igen og igen, uanset om vi ser på data fra Brasilien, Somalia, Kina eller USA. Vi betragter ofte vores samfund som stort set uafhængigt af miljøet på grund af teknologiske fremskridt, men vores resultater sætter spørgsmålstegn ved den opfattelse," siger Edward Miguel fra University of California-Berkeley.

Flere årsager

Undersøgelsen viste blandt andet, at afvigelser i klimaet var sket samtidig med et øget antal huspektakler i Australien og Indien, flere overfald og drab i USA og Tanzania, etnisk vold i Europa og det sydlige Asien, krig og flygtningestrømme i middelalderens Europa samt sammenbrud for gamle civilisationer.

Der findes flere teorier om, hvorfor klimaændringer på den måde fører til øget vold, og nu skal forskerne i gang med at efterprøve dem.

En af teorierne er, at især tørke og oversvømmelse kan bringe økonomier i knæ, og at folk derefter vil kigge efter syndebukke, som ofte vil være regeringer eller folk, man i forvejen har en konflikt med.

En anden teori er, at varme bare gør folk mere aggressive, og at varmere klima derfor fører til øget konflikt. Forsøg med politibetjente har vist, at de var mere tilbøjelige til at trække og bruge deres tjenestevåben i et miljø, der var ubehageligt varmt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.