EU-forslag sender Danmark ud af Europol

Et nyt forslag fra EU-Kommissionen kan betyde, at Danmark ikke længere kan deltage i det europæiske politisamarbejde, Europol.

Det betyder i praksis, at Danmark ikke længere kan nyde godt af de senere års succesrige indsats mod grænseoverskridende kriminalitet som børnepornografi, menneskehandel og narkohandel.

Årsagen er er det danske retsforbehold, som justitsminister Morten Bødskov (S) derfor vil have afskaffet.

Det nye forslag til organisering af Europol skal drøftes af EU's justitsministre den 6.-7. juni.

Regeringen: Vi skal ikke stå udenfor

Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke omfattet af det nye forslag, og bliver det vedtaget, må Danmark udtræde af samarbejdet, advarer Morten Bødskov i en pressemeddelelse.

"Det er dybt beklageligt, at retsforbeholdet sætter Danmark i denne situation. Min og regeringens klare holdning er, at vi skal forblive i Europol-samarbejdet. Kampen mod grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme kræver et tæt samarbejde mellem landene. Danmark kan på ingen måde være tjent med at stå udenfor," udtaler Morten Bødskov.

Hægtet af cybercrime-center

Danmark oplevede så sent som i februar konsekvenserne af retsforbeholdet, da EU's nye center mod cybercrime blev indviet - ironisk nok med danskeren Troels Ørting Jørgensen som øverste chef.

Selv om bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, terrorister og it-kriminelle er vitale danske mærkesager, og til trods for at den danske regering selv har presset hårdt på for at få centret på skinner, blokerer det danske retsforbehold for dansk deltagelse i centret.

Justitsministeren siger, at regeringen vil finde en løsning, der kan bevare Danmarks plads i politisamarbejdet. Det kan ske, hvis det danske retsforbehold erstattes af en tilvalgsordning, som giver Danmark mulighed for selv at afgøre, om vi ønsker at deltage i Europol.

Vanskelig forhandling

Men det er ikke nogen nem løsning, understreger justitsministeren.

"Danmark kan også søge om at blive tilknyttet Europol ved en parallelaftale, men det er ikke bare noget, man trækker i en automat. Det er op til de andre lande, om de vil have os med," siger Morten Bødskov, som i næste uge på et EU-rådsmøde vil meddele, at Danmark fortsat ønsker at være med i Europol.

Hvis Danmark skal have en parallelaftale, skal EU-Kommissionen stille et formelt forslag om det. EU's ministerråd skal herefter give kommissionen mandat til at føre forhandlinger med Danmark. Men kommissionen er ikke forpligtet til at stille et sådant forslag, og rådet er ikke forpligtet til at give Kommissionen et sådant mandat, oplyser Justitsministeriet.

Danmark har seks gange søgt om en parallelaftale. Fire gange har vi fået tilsagn, og to gange har vi fået afslag.

Forslag vil styrke Europol

Det nye forslag om Europol skal styrke kampen mod grov international kriminalitet og terrorisme samt den parlamentariske kontrol med Europol.

Blandt ændringerne, der foreslås, er:

• Medlemslandene skal levere endnu flere oplysninger til Europol.
• Europols emneopdelte analysedatabaser slås sammen til én stor database, så det er nemmere at søge oplysninger.
• Databeskyttelsesordningen for Europol styrkes. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter får bedre muligheder for at kontrollere Europols arbejde.
• Det Europæiske Politiakademi skal ind under Europol, som dermed får en ny uddannelsesafdeling, der overtager opgaven med at undervise politifolk i emner med en europæisk dimension.