*

International

Kristne er de mest forfulgte

Religion: Mens Vesten har travlt med at støtte det muslimske oprør i Mellemøsten, har islamister sat gang i en bølge af forfølgelser af kristne. Eksperter advarer mod en udvikling ude af kontrol.

Hundredvis af kristne demonstrerede i sidste måned mod, at deres hjem bliver brændt ned af muslimer i Lahore i Pakistan. Årsagen til afbrændingerne er angiveligt påståede blasfemiske fornærmelser mod islams profet Muhammed. Foto: K.M. Chaudary/AP

Hver dag bliver kristne forfulgt og dræbt pga. deres tro. Ifølge forskere er 75 pct. af de religiøst forfulgte i verden kristne. Tusindvis dræbes hvert år, nogle eksperter taler om titusindvis.

Efter Saddam Husseins fald i Irak er to tredjedele af landets 1 million kristne flygtet. Nu er det samme begyndt at ske med Egyptens 8 millioner og Syriens ca. 2,2 millioner kristne. Forfølgelsen breder sig også i folkerige lande som Nigeria og Pakistan.

I sidste weekend blev kristne angrebet og dræbt af muslimer i Egypten. Ugen før blev 19 kristne dræbt og 4.500 sendt på flugt i det centrale Nigeria, da muslimske nomader angreb kristne. Flere tusinde – primært kristne – er blevet dræbt i Nigeria de seneste år.

»Forfølgelsen af kristne er ved at antage alvorlige former især i Egypten og i Nigeria,« konstaterer lektor Peter Lodberg, studieleder på den teologiske uddannelse vedAarhus Universitet Han ser pessimistisk på de kristnes fremtid især i Mellemøsten.

»Vi har troet, at man bare kunne vælte totalitære regimer i Mellemøsten, så ville demokratiet vokse frem, som da man væltede nazisterne i Europa, og et demokratisk Tyskland voksede frem. Men det er lige præcis det, der ikke sker i Mellemøsten. Det har været en falsk analyse, fordi man ikke har medtaget den religiøse rolle i det politiske spil,« mener Peter Lodberg.

Andre eksperter er enige. Det gælder bl.a. den internationale menneskeretsadvokat Nina Shea, leder af Center for Religious Freedom ved Hudson Institute i USA.

»Vi ser lige nu en ny bølge af forfølgelser af kristne som følge af den stigende islamisme i verden,« vurderer Nina Shea.

Udviklingen bekymrer også udenrigsminister Villy Søvndal (SF):

»Det er meget bekymrende, hvad vi ser i Egypten og Syrien. Og det er rigtig svært for det kristne mindretal i Irak. Det er helt afgørende, at lande respekterer menneskerettighederne, herunder de religiøse,« siger Villy Søvndal, der er klar til at skære i hjælpen til lande, der ikke forhindrer forfølgelse af kristne.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her