80 dræbt af tsunami i Indonesien

Antallet af døde steg mandagen igennem. Nogle sammenligner området med Aceh efter tsunamien for halvandet år siden.

Fem, otte, ti, 37, 67, 80 - antallet af omkomne efter en tre meter høj flodbølge på Java voksede støt mandag aften.

"Og det vil blive ved med at stige, jeg har lige set endnu et lig blive båret ind", sagde en af de lokale embedsmænd fra Pangandaran provinsen på det vestlige Java til det nationale TV.

Rudi Supriatna Bahro sagde samtidig, at ødelæggelserne kunne minde om Aceh efter tsunamien 2. juledag 2004.

Både blev løftet op af vandet og kastet mod små hoteller og huse i Pangandaran, der er et populært turistområde. Folk flygtede i panik, da flodbølgen kom, men ikke alle nåede væk, og Indonesisk Røde Kors siger, at mindst 40 personer, der var i færd at bygge en dæmning, stadig er savnet.

Blandt de savnede er ifølge ritzau to svenske drenge, der menes at være fire og ni år gamle, mens deres 40-årige far er på hospitalet.

Flodbølgen blev udløst af et kraftigt jordskælv, der målte 7,2 på Richter-skalaen og varede over et minut.

Det ramte sent mandag eftermiddag lokal tid, og selv om centrum var 180 kilometer fra kysten og 40 kilometer under havoverfladen, kunne det mærkes helt ind i Indonesiens hovedstad Jakarta, hvor høje bygninger svajede.

Der blev dog ikke meldt om nogen ødelæggelser på land forårsaget af jordskælvet, hverken i hovedstade eller tættere på kysten.

Men kort efter blev der udsendt tsunami-varsel for både Indonesien og de australske Christmas og Coco Islands, ligesom Indien udsendte varsel for Andamanerne og Nicobar-øerne, der også blev ramt i 2004.

Thailand og Malaysia lå derimod i læ af Indonesien, og der var ingen varsler.

Indonesiens præsident Susilo Bambang Yodhoyono sendte øjeblikkelig militær og redningshold til området, dels for at hjælpe med redningsarbejdet, dels for at hjælpe beboerne med at evakuere til mere sikre steder. Flere tusinde søgte tilflugt i moskeer og andre bygninger, der ligger højt.

Sent mandag aften, lokal tid, havde der været fem efterskælv, et af dem målte 5,2 på Richter-skalaen.

Indonesien bliver ofte ramt af jordskælv. Det seneste alvorlige jordskælv 27. maj nær Yogjakarta dræbte flere end 5.800 personer.

lasse.norgaard@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.