Kort nyt - udland

Stilhed for bombedræbte MUMBAI Centrum i Indiens finansielle hovedstad Mumbai gik tirsdag i stå, da indbyggerne observerede to minutters stilhed for de over 180 mennesker, der blev dræbt ved bombesprængningerne i sidste uge.

Sirener gjaldede ud over millionbyen kl. 18.25 lokal tid. For netop på det tidspunkt for en uge siden blev den første af i alt syv bomber sprængt på passagertog rundt om på byens jernbanenet. Enorme menneskemængder stod tavse i Churchgate jernbaneterminalen i den sydlige del af byen, hvorfra tusinder af mennesker steg om bord på passagertogene i sidste uge uden at vide, at katastrofen ventede forude. Bomberne kostede 182 mennesker livet og kvæstede næsten 900 andre. AFP

6.000 dræbt i maj og juni

Bagdad5.818 civile irakere blev i maj og juni rapporteret dræbt under volden i Irak. I samme periode blev 5.762 såret. Det rapporterer FN's Hjælpemission for Irak i en rapport om menneskerettighederne i landet. Ifølge rapporten er »drab, bortførelser og tortur fortsat udbredt i Irak, og antallet af dræbte civile fortsætter med at stige«. Af de næsten 6.000 dræbte i maj og juni var 244 kvinder, mens 71 af dem var børn. De fleste blev dræbt i området ved hovedstaden Bagdad. Rapporten fra FN siger også, at det irakiske sundhedsministerium har erkendt, at mindst 50.000 mennesker er blevet dræbt i Irak, siden en amerikansk ledet styrke invaderede landet i marts 2003. AFP

Problemer med graviditet

TokyoDen japanske trone venter med længsel på en mandlig tronarving, men de små børn kommer ikke problemfrit til verden i kongefamilien. Nu forlyder det, at der er tilstødt komplikationer ved prinsesse Kikos graviditet. Moderkagen ligger forkert, og det betyder, at hun nok skal føde ved kejsersnit, og at hun risikerer at føde for tidligt. Kiko, der er gift med kronprinsens lillebror, ventes at nedkomme i september. Parret har i forvejen to piger på 11 og 14 år, mens kronprinseparret kun har et enkelt barn - også en pige. Derfor legede Japans parlament med tanken om at ændre tronfølgeloven, så også piger kan bestige "Krysantemumtronen," men den overraskende melding i februar om at prinsesse Kiko ventede sig, fik parlamentet til at lægge planerne i skuffen. AFP

Svømmehaller kan give astma

LondonIndendørs svømmehaller kan være en af årsagerne til, at flere og flere europæiske børn får astma, viser en ny belgisk undersøgelse. Klorforbindelser i svømmehallernes luft får skylden. De belgiske forskere har analyseret data om 190.000 børn i 21 europæiske lande og sammenholdt dem med antallet af indendørs svømmehaller, hvor badevandet tilsættes klor. Efter at der var taget hensyn til andre faktorer kom forskerne frem til, at der var 2-3 pct. flere astmatilfælde for hver svømmehal pr. 100.000 indbyggere. Det er formentlig en række klorforbindelser, der fremkalder astmaen. Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.