Tibet trues af turisters slid

Den massive turiststrøm, der følger med åbningen af den nye jernbane til Tibet, er en fysisk trussel mod Lhasas mest berømte seværdigheder.

Lhasa

Udstyret med bønnehjul i bæreseler i den ene hånd og for adskillige en tæppetisser i den anden - en ny dille i dagens Lhasa - slår buddhistiske pilgrimme og lokale unge og ældre motion, socialt samvær og religiøsitet sammen i ét.

I det blålige krystalklare morgenlys vandrer i hun-dredvis af fodgængere med uret rundt om Lhasas mest kendte vartegn, Dalai Lamaernes vinterresidens, det rød-hvide Potala Palads. I de seneste år har de fået følgeskab af en mindst lige så stor gruppe af turister, der er tiltrukket af Tibets afskærmede beliggenhed og mystik, og for hvem et besøg i Potala Paladset er mindst lige så vigtigt.

Turismen flerdobles

Sidste år gæstede 1,8 mio. turister Tibet, og dette tal er godt i gang med at vokse sig endnu større. Når samtlige jernbaneruter til Lhasa er fuldt udbygget senere i år, vil byen hver dag modtage 4.000 flere gæster, end det var tilfældet før banens åbning den 1. juli. I alt regner byen med op mod 4-5 mio. besøgende ved udgangen af dette årti.

Turisterne er siden 1989 blevet så mange, at Potala Paladset bogstaveligt talt er ved at bukke under for vægten, fortæller museumsdirektøren, den 64-årige Qiangba Gesang.

Det 117 meter og 13 etager høje palads, der siden 1994 har været på UNESCO's liste over verdens kulturarv, er bygget på et fundament af sten og træbjælker, men væggene og murene består af træ, strå og mudder, og disse byggematerialer har problemer med at klare presset fra de 370.000 turis-ter og 70.000 pilgrimme, der sidste år gæstede paladset.

Det har fået museet til at indføre begrænsninger i besøgstallet - en beslutning, der allerede er under revidering. Ganske få dage efter åbningen af den nye jernbane til Tibet viste tal fra Lhasas turistmyndigheder, at antallet af turister var steget med 2.000 pr. dag, og stort set ingen besøgende kan forventes at ville gå glip af et besøg i det enestående smukke palads.

Trods museumsdirektørens forvisninger om et loft på 1.800 besøgende pr. dag før billetlugerne smækkes i, er denne grænse allerede fra den 1. juli blevet hævet med 500 til i alt 2.300 daglige besøgende ifølge både billetsælgere i Potala Paladset og Kinas egne statsmedier.

Også i det 1.300 år gamle Jokhang-tempel - tibetansk buddhismes helligste og en anden af Lhasas mest berømte seværdigheder - mærkes det stigende pres fra turister.

»Vi har registreret en stigning på 20 pct. i antallet af besøgende i de seneste fem dage (siden åbningen af jernbanen, red.),« siger munken Choedra, der er vicedirektør i templet.

Han understreger, at templet ligger på gadeplan og derfor ikke er udsat for det samme fysiske pres som Potala Paladset, men adskillige besøg i løbet af ugen indikerer, at templets maksimale kapacitet snart vil være nået - især i de travle morgen- og formiddagstimer.

I Potala Paladset har de mange besøgende allerede sat deres spor før det store rykind. Flere af paladsets tusinder af vægmalerier er begyndt at krakelere, fordi muddervæggene trykkes sammen under det store antal gæster.

»Vi har haft besøg af eksperter fra Dunhuang (et omfattende hulekompleks med buddhistiske vægmalerier i Gansu-provinsen, red.), der har restaureret vægmalerierne. Resultatet er ikke helt tilfredsstillende, men vi har ikke andre muligheder i Tibet i øjeblikket,« fortæller den 26-årige munk, Lopsang, der til daglig arbejder og bor i paladset.

Håndværk forsvundet

Det skyldes dels at en stor del af Tibets håndværksmæssige kunnen forsvandt i Kulturrevolutionens destruktive 10-år fra 1966 til 1976, der dog holdt Potala Paladset nogenlunde skadefrit. Og dels, at de lokale håndværkere, der stadig besidder færdighederne, endnu ikke har opnået den certificering fra de lokale myndigheder, der er nødvendig for at kunne byde på restaureringsprojekterne.

Både Potala Paladset og Jokhang-templet har modtaget betydelig støtte til restaurering fra centralregeringen. Efter at den nuværende reinkarnation af Tibets gudekonge, den 14. Dalai Lama, sammen med sin eksilregering flygtede til Dharamsala i det nordlige Indien i 1959, var Potala Paladset i 30 år overladt til sig selv. Men i 1989 bevilgede myndighederne 55 mio. yuan (40 mio. kr.) til en gennemgribende renovering, og i øjeblikket arbejder paladset med en ny bevilling på 170 mio. yuan (125 mio. kr.), der strækker sig over fem år indtil 2007.

Kinesificering

Men bevaringen kræver også politisk støtte fra lokalregeringen, som er i gang med en omfattende modernisering af Lhasa, der på den besøgende ikke virker videre bevaringsfølsom. Umiddelbart nedenfor paladset har bystyret i de seneste år ryddet de tidligere bebyggelser og anlagt en enorm plads i bedste kinesiske stil, komplet med en kommunistisk udseende skulptur i rustfrit stål, der fejrer Tibets indlemmelse i Folkerepublikken Kina. Bystyret har desuden brugt brugt 100 mio. yuan (73 mio. kr.) på at modernisere og genopbygge det hovedstrøg, der fører til Jokhang-templet, og som nu ligner enhver anden kinesisk by. Samtidig er byggeriet af to femstjernede hoteller gået i gang.

Uerfarne ledere

De skrøbelige seværdigheders stilling kan også komme under pres, fordi de ikke til dagligt ledes af folk med specialviden. Jokhang-templet ledes af munke, mens Potala Paladsets samvittighedsfulde direktør er politisk udnævnt, blot har to års skolegang og i de første 30 år af sit arbejdsliv skiftede filmruller i biografer.

Qiangba Gesang er dog fuldt ud klar over det dilemma, han befinder sig i. Han forventer i den nærmeste fremtid at fordoble eller tredoble den nuværende entré på 100 yuan (73 kr.), for at holde gæsterne fra døren. Pilgrimmene, der primært gæster Lhasa om vinteren, vil dog fortsat kun blive afkrævet en enkelt yuan for indgangsbilletten.

Samtidig har han instrueret paladsets 83 munke-kustoder om at sørge for at genne turistgrupper hurtigere igennem bygningen og undgå, at de opholder sig det samme sted i længere tid i de trange gange og rum.

»Vi beder turistbureauerne hjælpe os med at holde turisterne ude, og vi har nu bedt guiderne om at give deres introduktion uden for paladset for at gøre gennemgangen hurtigere,« siger museumsdirektøren.

»Min største hovedpine er, at der er for mange turis-ter. Vores mål er ikke at tjene penge, men at beskytte paladset.«

jes.randrup@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.