En femstjernet flygtningelejr

Hizbollahs katusja-raketter har tvunget beboerne i den nordlige del af Israel på flugt. 4.500 af dem bor i en flygtningelejr, som er sponsoreret af en russisk-israelsk multimillionær. Hver dag bruger han millioner af kroner på at give flygtningene tryghed.

Niztanim

Klokken var omkring 11 om formiddagen, og 13-årige Shelly Tzanany var sammen med sin far i køkkenet i deres hus i Tiberia.

Pludselig lød braget, og vinduerne på den ene side af huset splintrede og fløj ind i huset.

Shelly rystede over hele kroppen og begyndte at skrige - imens forsøgte hendes far at berolige hende.

»Jeg troede, at huset sprang i luften,« fortæller hun. Men katusja-raketten sprang ikke huset i luften, i stedet lavede den et hul i ydervæggen til Shellys værelse, og da hun løb ind i værelset sammen med sin far, kunne hun se, at vinduet lå splintret på sengen, og hendes skrivebord var ødelagt. Et kvarter efter var de i gang med at pakke deres vigtigste ting - de skulle væk. Væk fra Hizbollahs katusja-raketter.

Lyst til at blive

Nu sidder Shelly i telt nummer to i en flygtningelejr syd for Tel Aviv. Hun er en af de ca. 4.500 mennesker, der lige nu bor i lejren. Hun har været her i lidt over to uger, og hun ved endnu ikke, hvornår de skal tilbage til Tiberias, som jævnligt bliver ramt af katusja-raketter.

Egentlig har hun heller ikke lyst til at tage tilbage, for dette er ikke en almindelig flygtningelejr. Dette er en femstjernet flygtningelejr - med havudsigt.

Få dage efter at krigshandlingerne begyndte mellem den israelske hær og Hizbollah, blev lejret opført på en af strandene syd for Tel Aviv - med økonomisk støtte af den russiske-israelske multimillionær Arkadij Gaidamak.

Millioner hver dag

Hver dag bruger han ca. en halv million dollars (næsten 3 mio. kr.) på lejren og på at betale løn til de ca. 400 mennesker, der arbejder i lejren. Ifølge Guy Beleg, der er daglig leder i lejren, har Gaidamak givet besked på, at penge ikke er noget problem.

Hvis der er behov for noget: Køb det, lyder beskeden. Guy Beleg har således lige booket et af Israels mest populære bands til at optræde på den store scene om nogle dage - og så har han indkøbt 10.000 stykker sæbe, så alle i lejren kan få et stykke hver. Det ankommer i morgen.

Høj hygiejne

»Det er vigtigt, at der er en god hygiejne, når så mange mennesker bor sammen. Fordelen er, at jeg kan bestille alting, og fordi der ikke er noget loft i forhold til vore udgifter, så kan jeg bestille tingene, så de ankommer dagen efter,« siger han.

De store hvide telte står på stribe på stranden, hvert telt har plads til ca. 250 mennesker, og hver familie har sit eget lille telt eller sover på madrasser i teltet.

Mad og underholdning

Beboerne i lejren får gratis mad. Babymad og bleer bliver udleveret gratis, og så bliver der sørget for underholdning til børnene. Uden for teltet sidder folk og spiller brætspil, en flok store drenge spiller pool og fodboldspil i den overdækkede udendørs spillehal, og i et telt ved siden af sidder nogle yngre børn og lærer at spille på tromme af en hyret spillelærer. Om aftenen er der musik på den store scene, og det var en af disse aftener, at Shelly fra Tiberias mødte Liron fra Hazor. De bor begge i telt nummer to med deres familier, men en aften var de begge ved den store scene og høre musik. Det var den aften, at de blev kærester.

»Man får en masse nye venner ved at være her - og måske også en kæreste. Det er lidt som en ferie,« siger Shelly.

Måske er det en ferie for børnene, men for de voksne er dette langt fra en afslappende lille tur til den sydlige del af Israel. Der er bekymringer om økonomi og sikkerhed.

Bekymrede voksne

Men dette er ikke den bedste dag i Shellys "ferie". Hendes nye kæreste skal sammen med sin familie tilbage til Hazor i den nordlige del af landet i dag - selv om Hizbollahs raketter stadig slår ned i nærheden af deres hjem.

Lirons far skal tilbage til sit arbejde, for selv om det er gratis for familien at bo i lejren, skal der betales husleje. Lirons mor, Sigal al-Fasi sidder på en klapstol og kigger på sin mand og søn, der pakker familiens telt sammen, hun er ikke meget for at rejse tilbage.

Kan komme tilbage

»Jeg er meget bange, men jeg føler, at jeg bliver nødt til at tage af sted sammen med min mand. Selv om det er mere farligt at være deroppe, så er det bedre, hvis vi er sammen. Men vi beholder armbåndet på, så vi kan komme tilbage igen,« siger Sigal al-Fasi og løfter armen, hvor hun har et lilla armbånd.

Det er beviset på, at hun har adgang til området, for der er streng kontrol med, hvem der kommer ind i lejren. Ved indkørslen er der vagter, som skal holde almindelige folk væk. Denne lejr er forbeholdt beboere fra nord.

Hendes mand og søn er ved at være færdige med at pakke teltet sammen, bag hende står Shelly og kigger med.

Nødt til at rejse

»I skal blive her. Det er dumt at tage tilbage dertil,« siger Shelly.

»Det er måske dumt, men vi bliver nødt til det,« svarer Sigal al-Fasi, hun rejser sig og lyner familiens tre tasker.

Shelly følger dem hele vejen ud til bilen, bagefter skal hun ud at bade - og måske have en is.

sanne.gram@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.