Bomber forener Libanon

Libaneserne synes at have forenet sig mod den fælles fjende, Israel, efter den intensive bombekampagne. Eksperter havde ellers forudsagt, at Libanon igen ville blive splittet, og at de andre religiøse grupper ville give Hizbollah skylden.

Beirut Da Hizbollah-militsen den 12. juli kidnappede to israelske soldater og dermed kastede Libanon ud i en åben krig med Israel, forudså mange, at en ny konflikt kunne bryde ud mellem landets brogede mix af etniske og religiøse grupperinger.

Sårene fra 15 års borgerkrig kan meget hurtigt springe op, og man frygtede, at Hizbollah-bevægelsen og dens overvejende shiamuslimske støtter ville blive anklaget af drusere, maronitter, katolikker og sunnimuslimer for at have kastet Libanon ud i endnu en krig - som hele befolkningen måtte betale prisen for i form af dræbte og sårede.

Men virkeligheden er en anden. Libaneserne har forenet sig imod den fælles fjende, Israel.

Sådan lyder det fra tre unge kristne i Beiruts Hazmieh-kvarter, som må se deres venner forlade landet, mens de selv frygter, at bombekampagnerne skal brede sig til deres bydel.

Sådan lyder det fra en flok drusere i Shweifat, hvor israelerne for nogle dage siden bombede en beboelsesejendom og et lager for reservedele til lastbiler - begge dele ejet af en sunnimuslimsk familie.

Sådan lyder det fra 68-årige Siknah Hijazi fra Marjayoun i det sydlige Libanon, tæt ved den israelske grænse. Da hendes nabos hus blev bombet i lørdags, flygtede hun over hals og hoved og brækkede hånden. Nu sidder hun på et flygtningecenter i en af Beiruts skoler - uden andet end det tøj, hun går og står i.

»Men jeg er heldig. Så mange er døde eller alvorligt såret,« siger Siknah Hijazi.

Og sådan lyder det fra den 42-årige druser Dima Abdel Khalek, som åbnede en eksklusiv tøjbutik to uger før krigen begyndte. Nu står hun med et varelager til 35.000 dollars, som hun ikke aner, hvad hun skal stille op med.

Blot et israelsk påskud

Selv grupper, som ellers forholder sig kritisk til den radikale, shiamuslimske Hizbollah-bevægelse, er enige i, at israelerne havde angrebet uanset hvad, og at kidnapningen af de to soldater blot er et påskud.

»Libaneserne føler, at israelernes opførsel har afsløret et enormt had til hele det libanesiske folk. Hvad kan ellers forklare de umenneskelige angreb på civile mål over alt i Libanon,« siger Maan Bashur, en af Libanons kendte, men kontroversielle politiske kommentatorer. Han er også en kendt pan-arabisk fortaler.

I krigens allerførste dage var der dog tegn på en splittelse, mener Maan Bashur.

En del af befolkningen anklagede Hizbollah for at have kastet landet ud i en uønsket krig og mente, at bevægelsen måtte stoppes. Omvendt anklagede Hizbollahs støtter deres modstandere for at have givet Israel en bekvem anledning for at retfærdiggøre angrebet - der var jo støtte i befolkningen til at fjerne Hizbollah!

På politisk niveau var der også kritik af Hizbollah. To af landets indflydelsesrige politikere, Saad Hariri, søn af den dræbte partileder Rafiq Hariri, og druserlederen, Walid Jumblatt, udtalte, at Hizbollah burde afstå fra »overmodige eventyr« og i stedet opføre sig ansvarligt.

Men som konsekvens af de massive israelske bombardementer forstummede både kritikken og de gensidige anklager i befolkningen, og man forenedes. Selv skarpe Hizbollah-kritikere som den kristne partileder, Emile Geagea, som tidligere havde gode relationer til israelerne, er blevet tavs i sin kritik.

Alt andet end Hizbollah

»Nu synes der at være enighed om, at Israel er fjenden, og at vi først og fremmest skal have fred. Så må man tage diskussionen om, hvem der er skyld i hvad på et senere tidspunkt,« siger Maan Bashur.

Den sunnimuslimske analytiker mener, at israelerne har fejlopfattet situationen fra første færd.

»Israelernes mål var at destruere Hizbollah. Men de har destrueret alt andet end Hizbollah: Huse, veje, broer, fabrikker, hospitaler - og mennesker. Israelerne ville styrke den libanesiske regering, men de har kun svækket den ved at ødelægge infrastrukturen. De ville styrke den libanesiske hær, så den kunne deltage i afvæbningen af Hizbollah-militsen, men i stedet har de bombet hærens baser.«

Samtidig er Hizbollahs leder, Hassan Nasrallah, blevet et symbol, som den arabiske verden samles om. Sunnimuslimer demonstrerer fra Cairo til Damaskus med store portrætter af den shiamuslimske leder og tiljubler ham.

»Det er første gang siden 1400-tallet, at sunnimuslimer accepterer en shialeder. Vi kan håbe på, at dette er et signal til at indstille stridighederne i den muslimske verden,« siger Maan Bashur.

eva.plesner@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.