Seks danskere ville ud af Bolivia

De lidt omkring 150 danskere, som befinder sig i Bolivia, har fået tilbud om at forlade det urolige land. Kun seks har taget imod tilbuddet, meddelte Udenrigsministeriet lørdag aften.

Flere EU-lande anført af Tyskland gik sammen om at arrangere et transportfly fra hovedstaden La Paz's lufthavn til Peru. Ud på aftenen dansk tid ventedes flyet med 150 passagerer at komme til Lima.

Der er omkring 140 fastboende danskere og cirka 15 danske turister i Bolivia. Ifølge Udenrigsministeriet og den danske chargé d'affaires Mogens Pedersen er de i sikkerhed og ved godt mod.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen