Både glæde og vrede over dansk hjælp

Der er en verden af krig og ferie til forskel på de ventende i Larnacas lufthavn - mange skulle til Danmark.

Larnaca Inden børn af libanesisk eller palæstinensisk herkomst blev evakueret hjem til Danmark, oplevede de billederne af andre dræbte og kvæstede børn under konflikten i Libanon.

Der er en verden af krig og ferie til forskel på de to store grupper, der tidligt fredag morgen trænges for at tjekke ind i Larnacas Internationale Lufthavn .

Henne ved Air France står flere hundrede franskmænd, solbrændte og stadig ferieglade, skønt en jumbojet venter på at flyve dem hjem fra ferieøen Cypern efter en eller flere ugers badeferie.

Henne til højre står lige så mange trætte og alvorlige familier for at tjekke ind til SK 9063 og andre SAS-fly, der skal bringe dem hjem til Danmark fra mellemstationen Cypern under deres flugt fra konflikten i Libanon.

Tidligere på natten sejlede de med chartrede græske færger fra hovedstaden Beirut og fra Tyre nede i det sydlige Libanon, hvor de israelske angreb er hårdest.

Mødre med tørklæde bærer på små børn, og mænd står tavse og venter på at nå frem til indtjekningen.

Enkelte har ingen bagage. De tog af sted så hurtigt, at de ikke nåede at pakke.

I en krog ligger en familie og sover.

Børn løber rundt og leger, uanset at de i dagevis har sidde klinet til fjernsynets billeder af døde lemlæstede børn og voksne.

Alle har været på besøg hos familie i Libanon, og alle har efterladt familiemedlemmer, der ikke kan slippe fra krigen, fordi de ikke har statsborgerskab eller opholdstilladelse i andre lande.

Glæden ved dansk

Midt i det hele går Imam El Zar fra Brabrand ved Århus rundt og lovpriser Danmark.

Hun er mor til en datter på to år, men hendes mand er ikke dansk. Alligevel fik han lov at komme med på færgen fra Beirut.

»Vi afleverede papirerne i går morges klokken 9, og vi fik tilladelsen kort før færgen skulle sejle i aftes,« jubler hun. Hendes familie er libanesisk, og hun var kun ni måneder, da hun kom til Danmark. Nu kan hun slet ikke holde sin glæde ved at være dansker tilbage.

Hun var på ferie i Tripoli nord for Beirut, og hendes bror rejste hjem dagen inden krigen. Da hun skulle rejse dagen efter, var det for sent.

»Israelerne bombede havnen og militærets bygninger. Der blev sagt, at det bliver meget værre, når turisterne er rejst hjem. Jeg takker Danmark for alt det, der er gjort for os. Alle medarbejderne fra Udenrigsministeriet var så flinke,« fortsætter hun. »Libaneserne tror, at danskere er racister. Jeg siger nej. Jeg har altid gået med tørklæde, men jeg har aldrig haft problemer. Jeg har altid haft arbejde.«

Farmor ikke med

Den 19-årige Mohammed Hammoud kan ikke dele hendes glæde. Han var som mange af de andre på ferie nede ved Tyre tæt ved grænsen til Israel. Siden krigen begyndte, har beboerne og deres gæster været stort set isoleret.

»Min farmor havde glemt sit pas i Tyre, da vi tog af sted,« fortalte han.

»Hun blev skrevet op og kom med helt ned til havnen, men hun måtte ikke komme om bord.«

Evakueringen fra Tyre-området blev ledet af franske topper.

Farmoderen er 64 år og lider af sukkersyge.

»De sagde, at vi ville forsinke skibet, hvis hendes papirer skulle ordnes og godkendes af den danske ambassade,« fortsætter han. »Hun kunne ikke tåle at vente i varmen, så vi måtte sejle uden hende.

De ringede ikke

De, der ville hjem, skulle mødes ved et hotel og blev kørt ud til en FN-færge i panservogne.

»Den danske ambassade ringede overhovedet ikke til os,« beklager Samar på 30 år sig. Hun stod i køen med sine fem døtre.

Baraak, hendes lille smilende datter på 12 år, har lært lektien.

»Danskerne gad ikke hjælpe os. Det skulle være sket for lang tid siden. Min mor græd og græd. I fjernsynet så vi døde børn.«

Også Manak Nouf fra Haderslev lod sine døtre se fjernsynets billeder af krigens yngste ofre. Nu glæder de sig kun til at komme langt fra Libanon.

»Der er bedst i Danmark,« konstaterer en datter på ni. »Min far rejste tilbage. Han tog til Syrien. Et stykke af vejen måtte han gå.«

Efterhånden som køerne svinder, konstaterer Thomas Bay fra udenrigsministeriet, at alt er gået som det skulle.

Så kommer en fransk kvinde henne fra badeferie-køen og gør ham opmærksom på en sort sportstaske med røde stikninger, der står for sig selv på gulvet.

Hurtigt bliver der tomt omkring tasken. Ingen vil kendes ved den og en sikkerhedsvagt bliver tilkaldt og tager uendeligt forsigtigt i hanken.

Da den ikke eksploderer, bærer han den bort.

Småt med plads

De sidste ved indtjekningen er en mor med tre børn. De har papirer på, at de må komme til Danmark. Men ingen af dem taler et ord dansk, viser det sig.

Nu siger lufthavnspersonalet, at der kun er plads til to af de tre børn.

Men fintællingen skaffer en ekstra plads, og også den ikke dansktalende familie kommer med flyet til Danmark.

Torsdag blev to familier på 20 personer efterladt, fordi der ikke var sæder til alle, der kom med færgen fra Libanon til Cypern.

Men de 20 var sikret de første pladser fredag, understregede ambassadør Svend Wæver.

I Libanon sider et ukendt antal danske statsborgere, men udenrigsministeriet regner med, at de kommer i små grupper.

Den færge, Danmark chartrede til evakueringen, er stillet til rådighed for briterne nu.

Men dukker danskere op på havnen i Beirut, har de førsteret.

erik.thomle@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.