Kritik: Medier hjælper Hizbollah

Tel Aviv I løbet af de seneste par dage har IDF, den israelske hær, modtaget hundredvis af klager fra israelere over tv-stationernes live-udsendelser.

Flere tv-stationer sender direkte få hundrede meter fra grænsen til Libanon, og klagerne går på, at tv-kanaler såsom CNN, Sky News og Al Jazeera med deres 24 timers live-udsendelser fra krisens fronter, hjælper Hizbollah med at finde og ramme mål i Israel. Live-udsendelserne tjener ikke kun offentligheden, men også Hizbollah, der kan følge med på tv og spotte eventuelle mål, lyder argumenterne.

I sidste uge udgav den israelske hær retningslinjer til tv-stationer, som bevæger sig tæt på israelske styrker eller på grænsen. Retningslinjerne indeholder blandt andet en opfordring til medierne om at optræde med varsomhed samt forbud mod at sende direkte fra de steder, hvor Hizbollahs raketter lander.

Samtidig sidder der ofte en repræsentant fra hærens censur-afdeling i studiet, når talsmænd fra den israelske hær optræder i tv-interviews. Men det er ikke nok, mener kritikere.

Den israelske hær er opmærksom på problemstillingen, men omvendt ønsker man ikke at stoppe live-udsendelser, der giver seere verden over første hånds indtryk fra krisen, lyder hærens forklaring.

»Censuren vil altid være en balance mellem den nationale sikkerhed og offentlighedens ret til at få besked,« siger chef for militærcensur i den israelske hær, korporal Sima Vaknin-Gil til den israelske avis Haaretz, der afviser at tage yderligere censurerende skridt.

I sidste uge blev et tv-hold fra den arabiske tv-station Al Jazeera tilbageholdt, da den israelske hær mistænkte tv-holdet for at transmittere billeder, der skulle hjælpe Hizbollah med at ramme israelske mål.

sanne.gram@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.