Serbien bejler til EU

Hjernen bag folkedrabet i Srebrenica, general Ratko Mladic, er fortsat på fri fod. Alligevel overvejer EU i dag at genoptage samarbejdet med serberne.

Prag

Opgaven er klar. Når Serbiens regeringschef, Vojislav Kostunica, i dag er i Bruxelles, er det for - igen - at overbevise EU om, at serberne gør deres yderste for at finde eks-general Ratko Mladic.

Det har Kostunica lovet mange gange før, uden at nogen Mladic er dukket op ved FN's krigsforbryderdomstol i Haag. Men denne gang ventes den serbiske regeringschef at fremlægge en ny indsatsplan i forsøget på at overbevise de skeptiske EU-lande om sin og Serbiens gode vilje.

Ifølge flere internationale medier er EU-kommissionen indstillet på at invitere serberne tilbage til forhandlingsbordet, hvis Kostunicas plan virker troværdig.

EU afbrød ellers forhandlingerne i maj, da endnu en af de senere års utallige frister for at fange Mladic udløb uden resultat. EU kunne ikke blive ved med at true, uden på et tidspunkt at sætte handling bag ordene, lød vurderingen. Mladic skulle arresteres og udleveres, før forhandlingerne om tættere samarbejde, det første lille skridt på vejen til medlemskab, kunne begynde igen.

EU behøver Serbien

Men samtidig må EU hele tiden gå balancegang i forhold til serberne. Det internationale samfund har ikke brug for et vrangvilligt, isoleret Serbien på sammenbruddets rand - snarere for et samarbejdsvilligt, provestligt Serbien, dels i forhandlingerne om Kosovo-provinsens fremtid, som går ind i den afgørende fase dette efterår, og dels i forhold til et kommende valg, som meget nødig skulle ende med at bringe radikale nationalister til magten.

EU-diplomater sagde i sidste uge til Reuters, at der er stor vilje til at genoptage forhandlingerne, formentlig allerede i september.

Udvidelseskommissær Olli Rehn har afvist at kommentere spekulationerne, men sagt, at han ved »konstruktive samtaler« har gentaget EU's krav for Kostunica så sent som i sidste uge. Ifølge en talskvinde vil det sige »fuldt samarbejde« med FN-domstolen i Haag, samt at »dette fulde samarbejde er et, som fører til anholdelsen af Ratko Mladic«.

Den hidtil største sag om folkedrabet i Srebrenica begyndte fredag i Haag. Syv bosniske serbere står anklaget for medansvar for massakren, da op mod 8.000 muslimske mænd og drenge brutalt blev myrdet i juli 1995. Men sammenlignet med Mladic, der menes at være hjernen bag forbrydelsen, er de syv små fisk.

Sagen åbnede under lettere kaotiske forhold, da chefanklager Carla del Ponte ville holde en kort tale om den mindehøjtidelighed og storbegravelse for 505 af Srebrenicas ofre, som hun tidligere på ugen havde deltaget i. Forsvarerne gjorde straks indvendinger, og del Ponte fik besked på at gemme talen til de officielle åbningsprocedurer 21. august.

Det gjorde chefanklageren dog ikke godvilligt: »Ingen følelser, absolut ingen følelser. Fakta, mine kære forsvarsadvokater, kun fakta!« udbrød hun vredt, inden hun måtte opgive at få taletid.

louise.with@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.