Analytiker: Krisen kommer belejligt for Israel

Israel bruger de tre kidnappede soldater til at nå et mere strategisk mål om at fjerne Hizbollah - og dermed Syrien og Iran - fra det sydlige Libanon, mener palæstinensisk analytiker.

Tel Aviv

Kidnapningen af de tre israelske soldater er kommet belejligt for Israel, som i lang tid har været magtesløse over for Hizbollahs tilstedeværelse i det sydlige Libanon.

Derfor handler det israelske angreb på Hizbollah ikke kun om at få frigivet tre soldater. Det handler om en langt mere strategisk plan om at fjerne Hizbollah og ramme Syrien og Iran, der finansierer Hizbollah.

Det mener den palæstinensiske analytiker Ashraf Al Ajrami, lektor på Al Azhar-universitetet i Gaza og leder af Det israelske kontor i det palæstinensiske selvstyres Informationsministerium.

Udnytter situationen

»Israel bruger situationen som en undskyldning for at nå Syrien og Iran, for de vil ikke tilbage til en situation igen, hvor Hizbollah er så tæt på deres grænse,« siger Ashraf Al Ajrami, som mener, at det er tvivlsomt, hvor meget Israel rent faktisk tænker på de tre kidnappede soldater.

»Den israelske regering udnytter sine egne soldater for at nå sine mål,« siger han.

Der har været forlydender om, at Hamas og Hizbollah i flere måneder har planlagt kidnapningerne, og begge bevægelser har foreslået en udveksling af fanger i israelske fængsler til gengæld for de tre israelske soldater, men Israel har hele tiden afvist at forhandle.

Det skyldes, at Israel vil have, at udveksling af fanger skal stoppes, mener Ajrami.

Omvendt mener han, at Hamas' og Hizbollahs kidnapninger skal dække over Hamas-regeringens fiasko, da regeringen ikke siden valget i januar har kunnet betale løn til sine ansatte. Hizbollahs blander sig, fordi det er vigtigt for bevægelsen at have et stærkt Hamas i regionen, vurderer han.

Spørgsmål om timing

Israel har ikke lagt skjul på, at landet ønsker at komme af med Hizbollah i det sydlige Libanon. Israels regeringsleder Ehud Olmert har gentagne gange påpeget, at Israel ønsker at presse resolution 1559 igennem, som bl.a. kræver, at Hizbollah skal opløses.

Men at Israel ikke længere tænker på sine tre kidnappede soldater bliver afvist af tidligere brigadegeneral Shlomo Brom, som nu er seniorrådgiver ved Jaffee Center for Strategiske Studier ved Tel Aviv Universitet.

»Det er helt forkert, for selvfølgelig er vi interesserede i at få soldaterne tilbage. Dog er det rigtigt, at det i Gaza ikke kun handler om soldaten. Der handler det også om, at vi er under konstante angreb af Qassam-raketter, som bliver affyret fra Gaza. Så på grund af dette havde vi genbesat Gaza under alle omstændigheder, derfor er det kun et spørgsmål om timing,« siger Shlomo Brom, der er enig med Ashraf Al Ajrami i, at Israel har en stor interesse i at komme af med Hizbollah i det sydlige Libanon.

»Hizbollah har i seks år skudt på os, siden vi trak os ud af Libanon, så selvfølgelig vil vi gerne af med dem. Men ikke nok til at israelske borgeres liv bliver sat på spil,« siger Shlomo Brom.

sanne.gram@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.