Katastrofe-brande hærger Australien

Termometeret skyder over 40 grader langs kontinentets østlige kyst, hvor flere brande er ude af kontrol.

Artiklens øverste billede

Hedebølge og stærke vindstød har antændt det solsvedne landskab i den sydøstlige del af Australien, hvor hundredvis af brandmænd i øjeblikket kæmper for at få kontrol med flammerne.

Myndighederne i delstaten New South Wales, hvor millionbyen Sydney ligger, advarer om, at tirsdag kan blive en af de farligste dage nogensinde. Temperaturerne har sneget sig op over 40 grader flere steder, og vinden ventes at tage til i løbet af dagen.

- Du får ikke vejrforhold, der er værre end det her. Vi er på katastrofe-niveau, og det mest sikre er at forlade områderne, lyder det fra Shane Fitzsimmons, brandchef i delstaten.

Krudttønde

- Vi har indtil videre registreret 100 brande, og 20 har vi stadig ikke kontrol over, tilføjer han.

Især langs kysten syd for Sydney hærger de såkaldte "bushfires" - en lokal borgmester fortæller, at et af områderne er som en "krudttønde".

Alle nationalparker, statsskove og naturreservater er blevet lukket for offentligheden i hele New South Wales, og flere turister har angiveligt forladt flere campingpladser i delstaten, skriver BBC.

Syd for Australiens hovedstad, Canberra, er flammerne ude af kontrol. Brandvæsnet opfordrer beboerne til at søge i sikkerhed - det er for sent at forlade området, lyder det.

Ifølge landets meteorologiske institut er det første gang nogensinde, at Australien oplever temperaturer over 39 grader i fem dage i træk, rapporterer den britiske radio- og tv-station.

Farlig dag

Den australske premierminister, Julia Gillard, opfordrer delstatens beboere til at tage brandvæsnets advarsler særdeles alvorligt.

- Det er en god grund til, at ordet "katastrofal" bliver brugt. Det er meget vigtigt, at folk lytter til de lokale myndigheder, siger premierministeren.

- Det er en meget farlig dag, tilføjer hun.

Mandag besøgte Julia Gillard de hårdest ramte områder i Tasmanien, hvor omkring 100 hjem gik op i flammer under weekendens hedebølge.

Fredag var det så varmt som 41,8 grader i øens største by, Hobart - og det er rekord, siden temperaturmålingerne begyndte i 1880. Ilden fik fat i den tørre vegetation på øen - en enkelt brand strakte sig over 30 kilometer.

Flere end 2000 personer flygtede i weekenden fra Den Tasmanske Halvø øst for Hobart, hvor turistdestinationen Port Arthur husede 700 brandflygtninge.

Tasmanien kæmper stadig med omkring 40 brande, og også i delstaten Victoria har ilden fået fat.

Selvom ildebrandene raserer store dele af det sydøstlige Australien, er ingen endnu meldt omkommet i flammerne. Inde i selve Sydney går livet også sin vante gang.

I 2009 mistede 173 mennesker livet i de værste bushfires nogensinde i Australien - også kaldet "Black Saturday".

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.