Chavez er stabil efter operation

Der venter et langt forløb for Venezuelas præsident efter kræftoperationen.

Artiklens øverste billede
Tilhængere af Venezuelas præsident, Hugo Chavez, har holdt møder og bedt for, at deres leder må overleve sygdommen.

Venezuelas vicepræsident, Nicolas Maduro, varsler, at præsident Hugo Chavez skal igennem et langt forløb, før han kan komme sig helt oven på en kompliceret kræftoperation i Cuba natten til onsdag.

Et døgn efter operationen er Chavez' tilstand stabil, lyder det samtidig.

Chavez var igennem en seks timer lang operation, der var kompleks, vanskelig og skrøbelig, hvilket fortæller, at processen efter operationen også vil blive kompleks og vanskelig, siger Maduro, der er præsidentens håndplukkede efterfølger.

En bars og svær tid

Han tilføjer, at præsidenten har gjort det "meget klart", at landet må være "forberedt på en barsk og svær" tid, der kun kan overkommes, hvis landets befolkning holder sammen.

- Tidligere snarere end senere vil vi have vores kommandant her, tilføjer Maduro, der ikke siger noget, om hvornår den farverige og kontroversielle præsident vender tilbage til hjemlandet.

Operationen i Cuba natten til onsdag var Chavez' fjerde for kræft. Det er ikke kommet frem, hvilken type kræft han lider af.

En korrigerende operation

58-årige Chavez fløj til Cubas hovedstad, Havana, bare to måneder efter, at han sikrede sig præsidentposten i yderligere en seksårig periode. I valgkampen forsikrede han borgerne om, at han var fri for kræft og frisk til at lede landet.

Før Chavez rejste, overdragede han styret af landet midlertidigt til Maduro, der, uden at komme det nærmere, beskriver operationen som en "korrigerende operation af en læsion", der opstod i bækkenpartiet.

Inden sin operation sagde Chavez, at Maduro ville overtage magten helt, hvis han blev uarbejdsdygtig.

Chavez' støtter har holdt religiøse møder og tændt stearinlys landet over, hvor de har bedt for, at deres leder må overleve sygdommen.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.