Serbien lidt væk fra EU's skammekrog
Selvom den serbiske premierminister Vojislav Kostunica mandag aften præsenterede en såkaldt "handlingsplan" for, hvordan man får anholdt den krigsforbrydersigtede Ratko Mladic, så står pilen ikke på umiddelbar optøning i forholdet mellem Bruxelles og Beograd.
EU's ledere bød planen velkommen. Men forhandlingerne om en stabiliserings- og associeringsaftale, der er et vigtig for at kunne få EU-støtte, kommer ikke i gang omgående.
Forhandlingerne blev sat i stå i maj.
EU frygter for ny voldelig nationalisme i det isolerede Serbien, og de mere forsonlige toner fra Bruxelles kommer samtidig med, at det internationale samfund for alvor begynder at se på spørgsmålet om Kosovos eventuelle selvstændighed.
/ritzau/