Nato og Pakistan i grænseslagsmål

USA og Nato håber på snarlig bedring i forholdet til Pakistan, der kræver ågerpriser i vejafgift fra Isaf.

Det er kun en uge siden, Pakistans præsident, Asif Ali Zardari, sikrede sig en invitation til Natos topmøde i Chicago.

Men efter topmødets slutning mandag aften, ser det ud til, at ingen af parterne har fået, hvad de ønskede.

Zardari kom efter penge. Mens Nato ville have åbnet grænsebommene mellem Pakistan og Afghanistan.

En kort bemærkning

Men USA's præsident, Barack Obama, siger efter mødet - hvor han selv kun udvekslede en kort bemærkning med Zardari i forbifarten og bevidst undgik et privat møde - at han håber, der snart kommer en løsning.

- Jeg vil ikke lade som om, der ikke er store udfordringer. Jeg kom ikke til Chicago med forventningen om, at problemerne ville være løst. Men det går faktisk fremad, siger Obama.

Indtil for nylig kom 40 procent af alle forsyninger til de 130.000 Isaf-soldater i Afghanistan ind over grænsen fra nabolandet Pakistan. Og de kommende år, hvor Isaf skal rykke tonsvis af udstyr ud af landet, ventes landtransporterne at blive endnu vigtigere.

Gang i pengespekulationerne

Men Pakistan lukkede grænserne i november sidste år i vrede over, at amerikanske fly havde dræbt 24 soldater ved bombeaktioner i grænseområdet.

Da Nato-topmødet rykkede tættere på, hed det sig i pakistanske medier, at først premierministeren, siden præsidenten var inviteret med til mandagens mødesession i Isaf, hvor også de lande, der fungerer som transitlande skulle med.

Men den officielle invitation kom først, da den pakistanske regering og militæret i sidste uge meddelte, at Pakistan var klar til at genåbne grænserne. Derefter kom der så gang i pengespekulationerne i Pakistan.

Ifølge amerikanske embedsmænd, der har udtalt sig anonymt til flere medier, kræver Pakistan op mod 30.000 kroner i afgift for hver lastbil, der krydser grænsen. Tidligere har prisen været under 1.500 kroner per lastbil.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.