Bombefund i Argentina før toppolitiker-tale

Sikkerhedsinspektion afslører bombe i bygning i Buenos Aires - kun kort tid før ekspræsident skulle tale.

Artiklens øverste billede
Columbias tidligere præsident Alvaro Uribe. Arkivfoto: Fernando Vergara/AP

Argentinske sikkerhedsfolk har tirsdag fundet en bombe i et teater i hovedstaden Buenos Aires.

Der sker kun kort tid før, at den tidligere colombianske præsident, Alvaro Uribe, skulle gå på talerstolen i bygningen.

- Under en inspektion fandt sikkerhedspersonale bomben i en lampe i teatret. Det er den type, som aktiveres med en mobiltelefon, fortæller en unavngiven juridisk kilde til nyhedsbureauet AFP.

Uribe var borgerlig præsident i Colombia fra 2002 til 2010 og var kendt for at føre en hårdtslående politik over for de venstreorienterede guerillamilitser i det sydamerikanske land.

Det har været planen, at han skulle tale onsdag i teatret i Buenos Aires til et politisk forum for administration og lederskab. Forskellige grupper på venstrefløjen har opfordret til demonstration mod hans tilsteværelse.

Ifølge nyhedsbureauet AP gik politiet i Argentina hurtigt i gang med at deaktivere sprængladningen, som blev fundet i loftet på teatret Grand Rex.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen