Fogh: Afghanistan skal holde sine løfter

Natos generalsekretær lægger op til topmøde med appeller til alle - og en markant udeladelse.

Artiklens øverste billede
For første gang i flere måneder taler Fogh uden at nævne sit sædvanlige mantra for selve Isaf-operationen. Hidtil har det dominerende budskab i alle hans udtalelser været "ind sammen, ud sammen". Foghs udeladelse er markant, fordi netop dén solidaritet i Nato bliver udfordret på topmødet. Arkivfoto: Cathrine Ertmann

Man skal stå ved sit ord.

Det er essensen af det budskab, Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, lørdag bringer til Chicago, dagen før han byder alliancens ledere og en lang række gæster velkommen til et topmøde i skyggen af den økonomiske krise i Europa.

Men Foghs tale til en ungdomskonference inden topmødet er også bemærkelsesværdig på grund af nogle af de ord, han selv undgår.

Afghanistan skal leve op til sine løfter om at sikre kvinders rettigheder. Og Nato og alliancens partnere skal leve op til løfterne om ikke at lade afghanerne i stikken, lyder meldingen til et møde i organisationen Young Atlanticist Society.

Stadig forpligtelser

- Afghanerne har lovet at værne om frihed, demokrati, retsstaten og grundlæggende menneskerettigheder. Det omfatter selvsagt også kvinders rettigheder.

- Det er afgørende for Afghanistan, at kvinder får lov til at spille deres retmæssige rolle og er med til at præge landets fremtid. Vi forventer, at afghanerne lever op til de løfter, siger Fogh.

Generalsekretæren lover også, at Nato-landene ikke afslutter deres indsats i Afghanistan, når den eksisterende Isaf-styrke med udgangen af 2014 har tilendebragt sin gradvise overdragelse af ansvaret for landets sikkerhed til de afghanske sikkerhedsstyrker.

- Det betyder ikke, at vores forpligtelser slutter der. Og det vil vi gøre klart her i Chicago, siger Fogh.

Solidaritet udfordres

Men for første gang i flere måneder taler Fogh uden at nævne sit sædvanlige mantra for selve Isaf-operationen. Hidtil har det dominerende budskab i alle hans udtalelser været "ind sammen, ud sammen".

Foghs udeladelse er markant, fordi netop dén solidaritet i Nato bliver udfordret på topmødet.

Frankrigs nyvalgte præsident, Francois Hollande, ventes på topmødet at komme under pres for at bløde op på sit valgløfte om, at han vil trække de over 3.000 franske kamptropper hjem allerede ved årets udgang - to år før tid.

Ved et møde fredag i Det Hvide Hus stod Hollande fast på løftet.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.