- For abonnenter
Kort nyt - Udland
Angreb på syrisk landsby Regeringssoldaters angreb på en landsby i Syrien kostede natten til søndag syv civile livet. Blandt ofrene var fire kvinder. 18 personer er såret, oplyser oppositionskilder.
Angrebet fandt sted i den centrale Hama-provins. Oplysningerne kommer fra Syriens Netværk for Menneskerettigheder. »Byen blev udsat for en kollektiv straf. Over halvdelen af husene blev brændt ned. Adskillige mennesker blev henrettet, da de blev anholdt. Andre blev dræbt under bombardement,« lyder det i en pressemeddelelse fra gruppen. AFP