Syrien: Studerende dræbt på universitet

Sikkerhedsstyrker dræbte fire studerende og anholdt 200, da de stormede en demonstration.

Fire studerende har torsdag mistet livet i Syrien, efter at syriske sikkerhedsstyrker angreb en demonstration vendt mod det syriske regime. Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

28 studerende blev såret, og mindst 200 skal være blevet anholdt ved angrebet som fandt sted ved universitetet i storbyen Aleppo i det nordlige Syrien.

Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder åbnede styrkerne ild mod en gruppe på flere hundrede demonstranter. Det skal være sket, efter at demonstranterne var blevet angrebet af andre studerende.

Aktivister har lagt videooptagelser ud på nettet.

Undervisning aflyst

Efter urolighederne har universitetet, som er landets næststørste, besluttet at aflyse al undervisning indtil den 13. maj, hvor de afsluttende eksaminer afholdes.

Torsdagens angreb kan markere en afgørende udvikling i forhold til konflikten i Syrien.

- Byen Aleppo har ikke tilsluttet sig opstanden mod regimet indtil videre, men denne begivenhed vil få indbyggerne til at mobilisere sig i solidaritet med de studerende, mener Rami Abdel Rahman, leder af observatoriet.

- Sikkerhedsstyrkerne stormede universitetet som en reaktion på de tiltagende protester fra de studerende ved campus, siger han.

Studerende i panik

Studerende beskriver, at panikken brød ud, da regimets styrker stormede sovesalene. Nogle hoppede ud af vinduerne for at undgå at blive anholdt.

En FN-våbenhvile trådte i kraft den 22. april, men FN beskylder såvel militæret som oprørerne for at overtræde aftalen om at indstille kampene.

Ifølge tal fra FN er flere end 9000 mennesker dræbt i Syrien siden marts sidste år, da de første demonstrationer med krav om reformer begyndte.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.