Busulykke dræber 38 i Brasilien

38 landarbejdere er dræbt og 11 kvæstet ved en busulykke i det nordøstlige Brasilien.

Ved et voldsomt sammenstød mellem en bus og et lastvognstog er 38 landarbejdere dræbt i det nordøstlige Brasilien.

Ulykken skete kort efter midnat natten til lørdag lokal tid ved byen Milagres i staten Bahia.

Bussen, der ikke var lovlig indregistreret, var på vej med sukkerplantagearbejdere fra staten Mato Grosso til staten Pernambuco, da den forulykkede.

Livsfarlig trafik

Politiet siger, at årsagen til sammenstødet endnu ikke er klarlagt, men at en undersøgelse er i gang.

Ifølge radiostationen CBN fortæller øjenvidner, at bussen blev ramt af et tredje køretøj for derefter at blive ramt af lastbilen.

Brasilien er et af de farligste lande i verden at færdes i trafikken. Landet har den højeste dødsrate ved trafikuheld. 18,3 personer for hver 100.000 indbyggere ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen