• Opdateret 19/11/2011 kl. 22:46

En dræbt og over 600 kvæstet i Kairo

Egyptisk politi tæver igen demonstranter på Tahrir-pladsen - blot en uges tid før det længe ventede valg.

Artiklens øverste billede

En 23-årig mand er dræbt af skud og 676 andre meldes kvæstet, efter at egyptisk politi lørdag forsøgte at rydde Tahrir-pladsen i Kairo for demonstranter.

Det meddeler det egyptiske sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Mena.

Langt de fleste af de tilskadekomne er demonstranter, men også 40 politifolk er kvæstet i sammenstødene, oplyser det egyptiske sundhedsministerium.

Krav om hurtigere civilt styre

Politiet rykkede tidligere på dagen ind for at fjerne en mindre gruppe demonstranter, som siden fredag havde befundet sig på pladsen med krav om en hurtigere overgang fra militært til civilt styre.

Politiet affyrede gummikugler og tåregas mod demonstranterne, siger øjenvidner, der også har talt mindst to brændende politibiler.

Læger, der tager sig af de kvæstede på Tahrir-pladsen, siger til nyhedsbureauet AFP, at de har behandlet adskillige personer for skader på øjnene, som stammer fra politiets gummikugler.

Videoer, der er lagt på internettet, viser mindst to demonstranter, der har mistet et øje.

Det samme som før

- Volden er det samme som det gamle regime, siger Mona Seif, en af Egyptens unge fremtrædende aktivister, til tv-stationen al-Jazeera.

- Politiet sagde til os, at de udfører ordrer om at tæve os, til vi forlader stedet, tilføjer hun.

Siden de omfattende demonstrationer i januar og februar har det forhadte politi ellers holdt sig i baggrunden og overladt det til militæret at holde ro og orden i den egyptiske hovedstad.

De kan bare skyde

Ud på aftenen var der fortsat sporadiske sammenstød ved indenrigsministeriet, der har det øverste ansvar for politiet.

- Vi vil aldrig være bange igen. De kan skyde, så meget de vil, siger en af demonstranterne, Nasma Abdel Azim, til nyhedsbureauet AFP.

Fredag havde omkring 50.000 personer, overvejende islamister, demonstreret på fredelig vis mod Egyptens militære overgangsstyre, og omkring 100 af dem havde overnattet på den berømte Tahrir-plads.

Da politiet ville smide de sidste ud, foregik det ifølge øjenvidner voldeligt, og det fik omkring 5000 demonstranter til omgående at sætte kursen mod Tahrir-pladsen, hvor situationen udviklede sig.

De seneste uroligheder kommer ni dage inden, at Egypten tager hul på det første parlamentsvalg, efter at tidligere præsident Hosni Mubarak trådte tilbage.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.