Putins parti vil forbyde homoreklamer

Et lovforslag om forbud mod at promovere homoseksualitet er på vej til at blive vedtaget.

Ruslands vicepremierminister, Dmitrij Kosak, støtter et kontroversielt forslag, som er på vej igennem det politiske system i Sankt Petersborg.

Der er tale om et regionalt forslag, som vil uddele bøder til personer, der laver propaganda for homoseksualitet, som forslagsstillerne siger.

Det er den regionale afdeling af Ruslands premierminister, Vladimir Putins, parti, Forenet Rusland, som står bag forslaget.

Kosak er på besøg i Sankt Petersborg, og han giver forslaget sin støtte.

Afstemning udskudt

- Vi bør også tænke over det her på føderalt niveau, siger han.

Forslaget vil uddele bøder på op til 50.000 rubler - omkring 8.800 kroner - til personer, der foretager offentlige handlinger, som har til formål at promovere homoseksualitet, biseksualitet og transseksuelle over for mindreårige.

Forslaget er gået igennem første behandling i det lokale styre i Sankt Petersborg.

Den anden og afgørende afstemning skulle være afholdt i denne uge, men den er udskudt til efter søndagens parlamentsvalg i Rusland.

Homoaktivister siger, at selv om lovforslaget formelt er lavet for at beskytte mindreårige, så kan det reelt bruges til at blokere for enhver protest, som børn kan se.

Lovforslaget giver tilsvarende bøder for at fremme pædofili - en forbrydelse, som ifølge kritikere nu sidestilles med homoseksualitet., der blev afkriminaliseret i 1993.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen