Libyen: Nato har dræbt mindst 718 civile

Natos bombardementer i Libyen har hidtil kostet mindst 718 civile livet, hævder regeringstalsmand.

Artiklens øverste billede

Mindst 718 civile libyere er dræbt og over 4.000 såret i løbet af de lidt mere end to måneder, Nato har bombet i Libyen. Det siger talsmanden for Libyens regering, Moussa Ibrahim.

Tabstallet dækker perioden fra bombardementerne blev indledt den 19. marts og frem til 26. maj.

Af de i alt 4.067 sårede skal 433 være alvorligt sårede, siger Ibrahim på en pressekonference.

Nato har tidligere afvist at have dræbt et så stort antal civile, ligesom de udenlandske journalister, der befinder sig i hovedstaden Tripoli, ikke har set beviser for de påståede massedrab som følge af bombardementerne.

Antallet af dræbte og sårede omfatter ikke de militære tabstal, som Libyens forsvarsministerium holder tæt ind til kroppen.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen