Bolivia lover klimakamp til den bitre ende

Bolivia vil kæmpe imod en tekst, som blev fremlagt på plenarmøde ved COP16. Landet føler sig isoleret.

Bolivias delegation ved klimamødet i Mexico er ikke til sinds at acceptere den kompromistekst, der blev fremlagt sent fredag aften, dansk tid.

Det gjorde Bolivias FN-ambassadør, Pablo Solon, klart på et pressemøde i konferencecentret i badebyen Cancun.

- Der føres en beskidt krig for at isolere os, sagde Pablo Solon.

Den mexicanske udenrigsminister, Patricia Espinosa, som er formand for klimakonferencen COP16, blev på et plenarmøde hilst med massive klapsalver, efter at forslaget var fremlagt. Pablo Solon blev spurgt, om det ikke gjorde indtryk.

- Dette er en forhandling, som ikke løses med klapsalver. Vi vil ikke acceptere, at der bliver lagt tekster frem, uden at vi har ret til at diskutere dem, sagde Solon.

Sure i København

Bolivia var på sidste års klimatopmøde i København blandt de skarpeste kritikere af den ikke-bindende erklæring, Copenhagen Accord, der blev mødets resultat. Bolivia nægtede sammen med en håndfuld latinamerikanske lande at godkende teksten, som derfor blot blev "taget til efterretning".

Bolivias præsident, den tidligere fagforeningsleder Evo Morales, har de forløbne dage på Cancun-mødet gentagne gange udsendt bandbuller mod kapitalismen, Vesten og især USA.

Og ifølge FN-ambassadør Pablo Solon bærer den nye kompromistekst da også tydeligt USA's mærke.

- Vi mener, at USA har haft stor indflydelse på dette dokument. Det er stort set teksten fra Copenhagen Accord, sagde han.

FN's klimakonferencer holdes under princippet om enstemmighed. Samtlige 194 lande skal godkende en tekst, før den kan betragtes som vedtaget. Der er derfor stor nervøsitet for, at Bolivia skal blokere på målstregen, selv om alle andre lande skulle acceptere teksten.

Pablo Solon sagde dog ikke udtrykkeligt, at Bolivia vil modsætte sig en vedtagelse. Men der kan ventes mange timers ophedede debatter i plenarsalen, før Cancun-mødet kan lukkes.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.