Her er WikiLeaks vigtigste afsløringer

Nyt læk af fortrolige papirer afslører hemmeligheder fra det storpolitiske spil.

Artiklens øverste billede
Irans atomreaktoranlæg i Bushehr, godt 1000 km syd for Teheran. Saudi Arabiens kong Abdullah har opfordret USA til at angribe Iran for at standse atomprogrammet, fremgår det angiveligt af de nye læk fra Wikileaks. Arkivfoto: Vahid Salemi/AP

Det var aldrig meningen, at offentligheden skulle have læst med i den kvarte million fortrolige indberetninger, som amerikanske ambassader har sendt hjem til Washington.

Men WikiLeaks ville det anderledes, og sent søndag aften kunne fem udvalgte aviser verden over berette om, hvilken viden de amerikanske diplomater har samlet rundt om i verden.

Blandt de fem aviser er New York Times og The Guardian, og ifølge de to aviser indeholder papirerne bl.a. følgende interessante oplysninger:

Arabiske ledere vil stoppe Iran

Kongen af Bahrain sagde for et år siden til amerikanerne, at det iranske atomprogram "må stoppes". "Faren ved at lade det fortsætte er større end risikoen ved at stoppe det," sagde han ifølge en indberetning. Også den magtfulde kong Abdullah af Saudi-Arabien har ifølge en anden indberetning gentagne gange bedt Washington om at "skære hovedet af slangen", mens der endnu var tid.

Samtidig afslører en ny amerikansk efterretningsrapport, at USA mener, at Iran har fået avancerede missiler fra Nordkorea, der gør Iran i stand til at ramme vesteuropæiske hovedstæder og Moskva og hjælpe landet til at udvikle mere frygtindgydende langtrækkende ballistiske missiler.

USA udspionerer FN-toppen

Washington udfører hemmeligt efterretningsarbejde rettet mod ledelsen af FN, herunder generalsekretær Ban Ki-moon og de permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet fra Kina, Rusland, Frankrig og Storbritannien.

Et klassificeret direktiv til amerikanske diplomater er udstedt i Hillary Clintons navn i juli 2009, og det beder bl.a. om tekniske detaljer om de meddelelser, der anvendes af FN's topembedsmænd, herunder adgangskoder og personlige krypteringsnøgler, der anvendes i private og kommercielle netværk for officielle meddelelser.

Frygt for pakistansk uran

Lækkene afslører stor bekymring i både Washington og London over sikkerheden i det pakistanske atomvåbenprogram. Diplomaterne advarer om, at embedsmænd i landet, der trues af økonomisk kollaps, være i stand til at smugle tilstrækkeligt atommateriale ud til, at terrorister vil kunne bygge en atombombe.

Siden 2007 har USA i al hemmelighed arbejdet hårdt på at få fjernet en pakistansk forskningsreaktor med højt beriget uran, som amerikanerne frygter kan bruges til ulovlig produktion af atomvåben. I maj 2009 rapporterede ambassadør Anne W. Patterson, at Pakistan afslog at lade amerikanske tekniske eksperter besøge anlægget af frygt for, at hvis de lokale pakistanske medier hørte, at brændstoffet skulle fjernes, "ville de helt sikkert fremstille det som om USA tager Pakistans atomvåben," skrev ambassadøren.

Hvis Nordkorea kollapser

Amerikanske og sydkoreanske embedsmænd har diskuteret mulighederne for et forenet Korea, hvis Nordkoreas problemer får staten til at kollapse. Sydkorea har ifølge den amerikanske ambassadør i Seoul overvejelser om, at kineserne kan "købes" til at støtte et genforenet Korea med en række kommercielle fordele.

Handel med Guantanamofanger

Amerikanske diplomater har forsøgt at handle med andre lande for at få dem til at modtage løsladte Guantanamofanger. Bl.a. fik Slovenien at vide, at de måtte aftage en fange fra fængslet, hvis de ville have mulighed for at møde præsident Obama, og den lille ø-nation Kiribati blev stillet millioner af dollars for at modtage muslimske kinesiske fanger. Belgien fik også at vide, at hvis man accepterede at modtage flere fanger, ville det være "en billig måde at opnå en fremtrædende plads i Europa".

Korruption i Afghanistans regering?

Da Afghanistans vicepræsident besøgte De Forenede Arabiske Emirater sidste år, opdagede lokale myndigheder, at han medbragte 52 millioner dollars i kontanter. Med en ironisk underdrivelse kaldte den amerikanske ambassade i Kabul pengene "et betydeligt beløb", som vicepræsident Ahmed Zia Massoud "i sidste ende fik lov at beholde uden at gøre rede for, hvor pengene kom fra, og hvor de skulle hen". Vicepræsidenten benægter selv at have taget penge med ud af landet.

Kina hacker computere

Kinas politbureau står bag et indbrud i Googles edb-systemer i landet, har en kinesisk kontakt oplyst til ambassaden i Beijing. Hackingen var del af en koordineret indsats fra den kinesiske regering rettet mod amerikanske og andre vestlige regeringscomputere, Dalai Lama og amerikanske virksomheder, som har stået på siden 2002, hedder det i en indberetning.

Saudier finansierer Al Qaida

Saudiarabiske donorer er stadig den vigtigste finansieringskilde til militante sunnimuslimske grupper som Al Qaida, og den lille gofstatQatar, som i årevis har huset amerikanske militærbaser, var "den værste i regionen" i indsatsen mod terror, står der i en indberetning fra december sidste år. Qatars sikkerhedstjeneste "tøver med at gribe ind over for kendte terrorister af bekymring for at blive betragtet som USA-allieret og for repressalier," hedder det.

Alliance Rom-Moskva

Amerikanske diplomater i Rom rapporterede i 2009 om, hvad deres italienske kontakter beskriver som ekstraordinært tætte forbindelser med den russiske premierminister Vladimir Puter og Italiens premierminister Silvio Berlusconi. Forbindelserne omfatter "overdådige gaver" og lukrative energikontrakter. De beskriver, at Berlusconi "i stigende grad fungerer som Putins talerør" i Europa. Diplmaterne bemærkede også, at mens Putin har overherredømme over alle offentlige personer i Rusland, undermineres han af et uoverskueligt bureaukrati, som ofte ignorerer hans ordrer.

Syriske våben til Hizbollah

Indberetninger viser USA's fiasko med at forhindre Syrien i at levere våben til Hizbollah i Libanon. En uge efter, at præsident Bashar al-Assad havde lovet ikke ate sende "nye" våben til Hizbollah, fik USA oplysninger om, at Syrien var ved at levere endnu mere sofistikerede våben til gruppen.

Uenighed med Tyskland

Amerikanske embedsmænd bad i 2007 Tyskland om ikke at fuldbyrde en arrestordre mod CIA-officerer indblandet i en forkludret operation, hvor en uskyldig tysk statsborger med samme navn som en mistænkt militant ved en fejl var blevet kidnappet og holdt fanget i månedsvis i Afghanistan. En højtstående amerikansk diplomat fortalte en tysk embedsmand, at "vores hensigt var ikke at true Tyskland, men snarere at opfordre til, at den tyske regering omhyggeligt afvejede, hvad en anholdelse ville betyde for forholdet til USA".

LÆS OGSÅ: Professor: Dumt at lække hemmeligheder

TV: WikiLeaks-stifter angriber Obama

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.