Søgning efter killinger i norsk tunnel

Den 11,4 kilometer lange Gudvangstunnelen i Sogn og Fjordane i Vestnorge lukkes sent fredag aften i perioder på op til en halv time, så dyrevenner får mulighed for at lede efter nogle savnede kattekillinger, skriver Sogn Avis’ netudgave.

Killingerne blev observeret i tunnelen i forrige weekend, men da havde hverken politiet eller Statens Vegvesen ressourcer til at sende folk til stedet.

Dyrebeskyttelsesforeningen Indre Sogn har i løbet af ugen været ude og lede efter kattene, men uden held. Nu får de hjælp af både politiet og vejvæsnet.

- Vi er meget taknemmelige for velviljen. Håbet er, at vi finder kattekillingerne og kan tage os af dem, siger dyrebeskyttelsesforeningens leder, Randi Aarethun.

Ingen har set killingerne siden sidste weekend. Fra klokken 23 fredag aften lukkes tunnelen i op til 30 minutter af gangen, inden den åbnes for biler i perioder på et kvarter.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen