Video: To mand hårdt såret i tyreløb
<p>Årets udgave af det traditionelle tyreløb i Pamplona er en blodig affære. Søndag blev to alvorligt såret. Se de voldsomme billeder.</p>
Årets udgave af det traditionelle tyreløb i Pamplona er en blodig affære.
På sjettedagen søndag den 12. juli blev fem løbere stanget ned af tyrene. Heraf blev to alvorligt såret. Seks andre løbere blev skadet under løbet. Fredag kostede løbet den 27-årge Daniel Jimeno livet. Han blev stanget i nakken.
Søndag gik for alvor galt, da tyren Ermitano på 575 kg blev isoleret fra flokken. Tyren fortsatte sit løb mod arenaen, men fik fat i en løber, som den stangede voldsomt. Trods den hårde medfart overlevede han mødet med tyren. Se de voldsomme billeder her
Tyrene løber 825 meter gennem smalle brostensbelagte gader i Pamplona. De ender i byens tyrefægterarena, hvor de til sidst må lade livet.
Flere hundrede løbere fra hele verden deltager i den ugelange begivenhed. Ofte er løberne på bar hele natten – inden de deltager i tyreløbet om morgenen, rapporterer nyhedsbureauet Reuters.